Den landflygtige pølseret

Den såkaldt svenske er en pølseret af tvivlsom oprindelse. Den kan opleves i mange forskellige kulører, teksturer og konsistenser, men dog har alle versioner følgende til fælles: pølle, kartoffel og løg samt tomat i en eller anden form. I mit barndomshjem blev den til min lillebrors store – og min begrænsede - fornøjelse serveret med røget medister og flåede tomater. Ikke at jeg foretrækker den mere udbredte version med wienerpølse og blegrød sauce af tomatpure og mælk, med hvilken de udkogte kartoffeltern nærmest er gået i et. Denne velkendte supermarkedsdelikatessens ”lune ret” serveret i leverpostejsbakke er en version af pølseretten, som jeg først stiftede bekendtskab med, da jeg som gymnasieelev på Aalborghus Gymnasium begyndte at frekventere det navnkundige supermarked Nanok (beliggende på Grønlandstorvet...). Og således fik jeg pludselig øjnene op for, hvor mange forskellige fortolkninger der alene i Jylland findes af denne ret. 

Ifølge emballagen (nu mindre leverpostejsagtig) er der tale om en delikatesse...

En af mine foretrukne aversioner, er den form for begrebsrelativisme, der uden videre accepterer alle tænkelige og utænkelige udgaver af klassiske retter som lige rigtige, så man kan forestille sig, at det pludselig blev vigtigt for mig at finde frem til den sande svenske pølseret. I mange år at spekulerede jeg over den forvirrende diversitet inden for denne danske klassiker og ikke mindst dens påståede svenske oprindelse. Så da jeg på et udvekslingsophold i Frankrig havde held til at træffe den tidligere omtalte svenske Louise, virkede det oplagt at bede hende kortlægge den svenske pølserets herkomst, og vigtigst måske: udpege én af de mange versioner som den sande. Det gik imidlertid ikke så let, da hun ikke umiddelbart ville kendes ved den. Hvilket måske ikke er så overraskende, da det generelt plejer at være et tilfælde af det modsatte, når retter helt eksplicit erklærer at være af en bestemt nationalitet – som den såkaldte ”japanske ret” i den første Karolines Køkken-bog fra 1972, eller den lyserøde salami, der sælges som dansk i franske supermarkeder. Ikke desto mindre har min far sin version fra farmor Inger, der igen har den fra Kirsten i Göteborg – så et eller andet må den jo have med svenskerne at gøre! Og da jeg så insisterende forklarede Louise om denne rets beskaffenhed, kom hun pludselig i tanke om retten ”korv stroganoff”: en ret med pølse og tomatsauce, der er en sand klassiker inden for nya husmanskost. Den svenske korv stroganoff adskiller sig ved at pølsen (den sagnomspundne Falukorv fra Falun i Dalarna) typisk udskæres i bjælker (antageligvis for at illudere strimler af oksekød, som jo indgår i originalen boeuf sauté stroganoff) og ved tilbehøret i form af ris eller kogte kartofler – serveret à coté. Men omvendt har den det tilfælles med den danske svenske pølseret, at ingen i dens hjemland heller rigtig synes at ville kendes ved den. Mens vi her i landet tilskriver svenskerne retten, er det nærmest som om, at de med betegnelsen ’stroganoff’ prøver at give Rusland skylden for denne tilberedning af pølse. 

Jeg forestiller mig altså, at jeg med opdagelsen af korv stroganoff har fundet den autentiske svenske pølseret, og det virker jo umiddelbart som en lykkelig slutning. Men taget i betragtning, at der findes dobbelt så mange svenskere som danskere, er det også nærliggende at antage, at der findes dobbelt så mange fortolkninger af korv stroganoff som af svensk pølleret. Og så er vi jo for så vidt endnu længere fra en løsning end før. Og rettens slægtskab med den, som Camilla Plum så smukt udtrykker det, på det internationale menukort skamredne boeuf sauté stroganoff, gør bestemt ikke mysteriet mindre komplekst. Særligt ikke taget betragtning at denne påståede russiske rets navn klinger utroligt fransk. Rettens spor peger så at sige i alle tænkelige gastronomiske retninger og synes at fortabe sig et sted på det europæiske kontinent...

Jeg bringer derfor denne opskrift, der er en forbedret udgave af den, som jeg fandt i en svensk børnekogebog:

Korv stroganoff 

Smør

½ Falukorv i stave

1 kop champignon i skiver
1 løg i fine tern

1 fed hvidløg, finhakket

1 spsk. mel

3 spsk. koncentreret tomatpure

3 spsk. ketchup

2 dl vand

1 tsk. estragon

friskkværnet peber

1 dl creme fraiche

hakket persille

Pølsestave brunes i smør og tages herefter op af panden, gentag med de skivede champignon. Løg og hvidløg steges ved svag varme til de begynder at tage farve. Pølse og champignon tilsættes igen sammen med mel, og der røres grundigt inden tomatpure og ketchup tilsættes. Vandet hældes på sammen med krydderier og det hele koger i 5 minutter. Herefter tilsættes creme fraiche og retten varmes igennem uden at koge. Serveres med persilledrys og løse ris eller kartofler, og også gerne kolde Pripps Blå!