Viser opslag med etiketten Stockholm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stockholm. Vis alle opslag

fredag den 18. november 2011

”Det tidlöse fikabrödet”

Kanelbullar, pånsjrullar og donuts i skøn forening
En ting, der på mine mange sommerferier i Sverige har optaget mig, er den fantastiske kærlighed, de svenske synes at nære til kanelbullen. Denne dejsnegl, der trods dens forskellige navne i nord og syd (det rigssvenske ’kanelbulle’ og det måske mere logiske, sydsvenske ’kanelsnäcka’) findes overalt og i alle tænkelige udformninger og versioner: I supermarkedets frysedisk sammen med ikoniske retter som pyt i panna og kötbullar, som bake off i ethvert supermarked med respekt for sig selv, og selvfølgelig i en fabriksfremstillet version fra Sveriges svar på Dancake, Delicato, der som alt svensk er lidt mere eksotisk på den fjollede og charmerende måde (men hvis navn til gengæld er mere tvivlsomt end deres danske kollegas).

Fra pålidelig kilde ved jeg, at bullen også optræder som et genkommende motiv i den svenske populærlitteratur, nærmere bestemt i Camilla Läckbergs krimier, som jo efterhånden også må siges at være ligeså ærkesvenske og vidt berømmede som ABBA og Systembolaget. Angiveligt dufter hjemmene altid af nybagte kanelbullar, når folk i Läckbergs bøger besøger hinanden, og den småfede stationsleder med hentehår, Mellberg, synes at leve af dem og spiser dem direkte fra posen i skrivebordskuffen. Hos Läckberg synes bullarne altså at have mange forskellige konnotationer, og jeg konstaterer, at de både fungerer som metonymisk reference til alt, hvad der har at gøre med hjemlig hygge, og til de velkendte, ugidelige, inkompetente og donut-spisende politibetjente fra amerikanske film. At kanelbullen på denne måde også er repræsenteret i fiktionen vidner for mig at se om deres universale karakter, og man kan måske se den som en særligt svensk pendant til det famøse barometer hos Gustave Flaubert – altså i kraft af dens udbredthed er den som element i teksten udstyret med en indirekte, funktionel værdi, som den franske semiotiker Roland Barthes afkodede som l’effet de réel, altså en virkelighedseffekt. Man fornemmer, at der faktisk er tale om det tidløse eftermiddagskaffebrød, som titlen (i overensstemmelse med budskabet på føromtalte Delicatos hjemmeside) proklamerer.

torsdag den 28. juli 2011

Surdej og sommerferie


Lad mig indlede med en god nyhed til dem, som overvejer at skippe sommerferien i udlandet, eftersom de ikke ved hvad de skal stille op med deres surdej: I Stockholm findes der nu et surdejshotel, hvor man for bare 200 svenske kroner om ugen kan få passet sin surdej! Surdejshotellet, der drives af delikatesseforretningen og bageriet Urban Deli, befinder sig på Södermalm, nærmere bestemt i byens speltghetto, SoFo (altså "South of Folkungagatan"...), hvor man også finder Saltå Kvarns fine butik, der sælger både stenmalet, biodynamisk mel og gode surdejsbrød. Urban Deli laver i øvrigt nogle helt fantastiske surdejskardemommebullar, som man absolut bør prøve, hvis man er i Stockholm!

torsdag den 23. september 2010

Historiske hotdogs på Lidingö

I dette indlæg skal det handle om noget, jeg ikke så ofte forsøger mig med: pølsevogne. Anledningen er, at jeg netop er hjemvendt fra en heftig weekendtur i Stockholm, hvor jeg blandt andet kunne konstatere, at surdejsbrød virkelig ER trendy. Da min lillebror er medforfatter af en hotdog-blog, var det oplagt at skrive en mindre reportage fra den Stockholmske hotdogscene og jeg fik således lejlighed til at spise frokost ved en af Sverigeshistoriens vigtigste pølleboder: Prestogrillen på Lidingö.