tag:blogger.com,1999:blog-31817584605866150402024-02-20T16:56:21.208+01:00maddageKarolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.comBlogger20125tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-30378931167337031622012-05-09T10:03:00.000+02:002012-05-14T20:13:04.734+02:00Kongens kaviarsoufflé - om royale eskapader og fiskekonserves<div class="separator" style="clear: both; font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: center;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5IvKtO1BCQvXOMStrjCn_-7_RNoN808czVXDB6u0eYSsY7BM7md1cnD5nt_8B6P-2qlP3DFkmb1xE1PlwWbQcy1JZEbLgxl-S7c-nVUyobGdieNFjO4RcJS22te01uw-rvH_JBHz_jSU/s1600/KungenMixer.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5IvKtO1BCQvXOMStrjCn_-7_RNoN808czVXDB6u0eYSsY7BM7md1cnD5nt_8B6P-2qlP3DFkmb1xE1PlwWbQcy1JZEbLgxl-S7c-nVUyobGdieNFjO4RcJS22te01uw-rvH_JBHz_jSU/s640/KungenMixer.jpg" width="553" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><i>Kong Kalle viser hvordan æggehviderne til en soufflé skal se ud!</i></span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-size: small;">For den nervøst anlagte læsers skyld vil jeg indledningsvis slå fast, at de i
overskriften omtalte eskapader ikke involverer fiskekonserves. I hvert
fald ikke direkte. Efter al den kedelige omtale af det svenske kongehus, der
har fyldt dagbladene det sidste års tid – aflysningen af party-prinsessen Madeleines
forlovelse som følge af den uprinselige Jonas Bergströms pinlige affære med en
21-årig norsk pige; prins Carl Philips forhold til Paradise Hotel-baben Sofia Hellqvist
og så for at fuldende farcen; rygterne om kongens utroskab, stripklubbesøg og gangstervenner
og hans uheldige håndtering af sagen i pressen – tænker jeg, at det er på tide at nævne dem for det gode. Efter sådan en
omgang skandale kniber det selvsagt med populariteten, men uanset mangel på anstændighed, god smag
og sunde værdier er det værd at bemærke, at Kong Carl Gustaf ligesom sin farfar, Gustaf
Adolf, der som omtalt i <a href="http://karolinemunk.blogspot.com/2010/09/historiske-hotdogs-pa-lidingo.html" target="_blank">indlægget om Presto Grillen i Stockholm</a> spillede en
afgørende rolle i svensk fastfoodhistorie, forstår sig på
gastronomi. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<br />
<a name='more'></a><span style="font-size: small;">I den fornøjelige lille bog med
titlen <a href="http://www.ica.se/Recept-Mat/Mat-med-teman/Sveriges-nya-landskapsratter/">”Sveriges Nya Landskapsrätter”</a>, som jeg indkøbte i supermarkedet ICA på en ferie i Skåne, inviterer han læseren indenfor i sit "högst privata" køkken, som det oplyses er mørkebrunt og avocadogrønt og udstråler "hemkänsla" fremfor modernitet. </span><span style="font-size: small;">Hver søndag ifører Carl Gustaf sig forklædet og folder sig ud i køkkenet, for som så mange andre svenskere (nok især teenagere) har kongen en ugentlig maddag. Denne tilbringer han altså i sit brune køkken, hvor han står (iført forklæde og skjorteærmer) og klemmer noget så folkeligt som Kalles Kaviar ud af tuben for at lave sin livret: en letlavet kaviarsoufflé! Det er ganske interessant, hvordan bogen i sin fremstilling af kongen lægger vægt på hans jordnære og beskedne tilgang til såvel køkkenindretning som ingredienser, ikke mindst taget i betragtning, at et flertal både i befolkningen og i riksdagen efterhånden er parate til at afskaffe monarkiet. </span><span style="font-size: small;">Især er måden hvorpå man betjener sig af tubekaviaren påfaldende. Man kan måske sige, at den blå tube </span><span style="font-size: small;">i bogens diskursive konstruktion fungerer</span><span style="font-size: small;"> som symbol på folket</span><span style="font-size: small;">, og som det bemærkes i det indledende afsnit, bærer tuben tilmed samme navn som kongen selv! Kongen er altså ikke blot vild med Kalles Kaviar, han <i>er</i> Kalles Kaviar og dermed ligeså jævn som den blegorange, sødligt fiskelugtende kaviarsmørelse. Min svenske veninde med en sund skepsis over for alt royalt lod sig dog ikke imponere af dette forsøg på at popularisere kongen. Som hun bemærkede, afslører han sig som en ægte Bernadotte med sin kaviarsoufflé, for så vidt at retten i sig selv rummer et paradoks: For at kunne indtage tubekaviaren ser Carl Gustaf sig nødsaget til at transformere den til noget så sofistikeret og overklasseagtigt fransk som en soufflé! </span></div>
<div style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEineigKjhmkRcAdTCbd9pB63W9liSU8KhRBK2bz00-zp6e89T_BNLMavwYSBgTOePro4UcIi4cOXy34HDrPWkBYb0qtgk3MN2rPrLs97LgSfF84KKXeYc5HVQERRooFM_p0w-KbpccyCPY/s1600/kallesbanan.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="268" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEineigKjhmkRcAdTCbd9pB63W9liSU8KhRBK2bz00-zp6e89T_BNLMavwYSBgTOePro4UcIi4cOXy34HDrPWkBYb0qtgk3MN2rPrLs97LgSfF84KKXeYc5HVQERRooFM_p0w-KbpccyCPY/s640/kallesbanan.jpg" width="640" /></a></span></td></tr>
<tr align="justify"><td class="tr-caption"><span style="font-size: small;"><i>Et lille kuriosum og hvad der må være den absolut dårligste idé i fiskekonserveshistorien: Kalles med banan (!!) Den oplagte kombination af "mild kaviar, krämet färskost och äkta banan". Man kan forstå, at den ikke længere fremstilles.</i></span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-size: small;">Men ud over
at portrættere kongen med elmixer udmærker bogen "Sveriges Nya Landskapsrätter" sig altså ved at give ny inspiration
til madlavning med al den spændende svenske fiskekonserves på både tube og dåse
(og hvem ved, måske også Tetra-Pak). Og da jeg gennem længere tid har været besat af Kalles Kaviar
med dild (den i den grønne tube, som desværre ikke findes i Danmark. Den
originale blå kan dog købes i Kvickly) og gerne eksperimenterer med nye måder
at spise den på, var det jo oplagt
at forsøge sig med en soufflé.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
<div style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
mso-font-charset:78;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1791491579 18 0 131231 0;}
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;
mso-header-margin:35.4pt;
mso-footer-margin:35.4pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
-->
</style>
</div>
<div style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLWzlLj6xsnnV6X2SMj3P4IBKl9lZ7IIw7UnQbi_HgJJWqyHBONINhOYPwNvKlbkhYaaItBjbpsRMn75cquMjgvyQ6amJDhzge4JbByV1LfwsOyIRV1zshKuE-gIvVhsYJiceBIDwqI40/s1600/DSC_0370.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLWzlLj6xsnnV6X2SMj3P4IBKl9lZ7IIw7UnQbi_HgJJWqyHBONINhOYPwNvKlbkhYaaItBjbpsRMn75cquMjgvyQ6amJDhzge4JbByV1LfwsOyIRV1zshKuE-gIvVhsYJiceBIDwqI40/s640/DSC_0370.JPG" width="640" /></a></span></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><i>Kaviarsoufflé i IKEA-glas</i></span></td></tr>
</tbody></table>
<br /></div>
<div style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">
</span>
<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
mso-font-charset:78;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1791491579 18 0 131231 0;}
@font-face
{font-family:"Cambria Math";
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;
mso-header-margin:35.4pt;
mso-footer-margin:35.4pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
-->
</style>
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Hvis man endnu ikke er overbevist om tubekaviarens fortræffeligheder,
kan det måske være en idé, at begynde med noget knapt så avanceret som en kaviarsoufflé
- eksempelvis
klassikere som ægge- eller kartoffelmad med kaviar eller et smilende æg med
kaviar i stedet for salt! </span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<br /></div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="clear: right; float: left; font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; margin-bottom: 1em; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><i><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisXfrZkdp5u6lwFn9o4-0XlhK_JMYAnHjbNR0c6iwtM71B-dsb0KkNFkQacqjXeHDvAM6fk36xgv-ahGWjSCUL34qLznxJkTENBcza900du60Hd7DMQMgz8JMWEw-6WLmktgN7xfHtMS0/s1600/DSC_5171.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisXfrZkdp5u6lwFn9o4-0XlhK_JMYAnHjbNR0c6iwtM71B-dsb0KkNFkQacqjXeHDvAM6fk36xgv-ahGWjSCUL34qLznxJkTENBcza900du60Hd7DMQMgz8JMWEw-6WLmktgN7xfHtMS0/s640/DSC_5171.JPG" width="640" /></a></i></span></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><i>Den tvivlsomme type, Svenne (der ikke engang vil være bekendt at optræde med sit ansigt på tuben), og dennes discountkaviar.</i></span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><b>Kongens kaviarsoufflé</b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<i><span style="font-size: small;">Til 4 personer skal du bruge:</span></i><br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">3 mellemstore æg</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">2 dl crème fraiche</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">1 spsk. hvedemel</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">3 spsk. Kalles kaviar</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">2 spsk. finthakket skalotteløg</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">3 spsk. finthakket purløg</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">1 knivspids salt og samme mængde hvid peber</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Smør og mel til formene</span><br />
<span style="font-size: small;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Ovnen tændes på 220 grader (200 grader varmluft).</span><br />
<span style="font-size: small;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Æggene deles i blommer og hvider. Blommerne røres sammen med crème fraiche. Melet sigtes ned i blandingen. Kaviar, løg, purløg samt salt og peber tilsættes og det hele røres grundigt sammen.</span><br />
<span style="font-size: small;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Hviderne piskes til hårdt skum - skålen skal kunne vendes med bunden i vejret (se foto!!) - og vendes herefter forsigtigt sammen med crème fraiche-kaviar-blandingen. </span><br />
<span style="font-size: small;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">4 små souffléforme (eller 1 større) smøres med smør og drysses herefter med mel, der fordeles i et tyndt lag i formen. Formene fyldes lidt mere end halvt med soufflémassen og bages midt i ovnen i cirka 9 minutter - længere, hvis man laver en stor soufflé. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Server souffléen straks - Carl Gustaf anbefaler en grøn salat samt godt brød som tilbehør, jeg giver ham ret!</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: justify;">
</div>
<span style="font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; font-size: small;">
</span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; font-family: Georgia,"Times New Roman",serif; text-align: center;">
</div>Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-26463568777711080592011-11-18T01:01:00.000+01:002011-11-18T09:05:19.503+01:00”Det tidlöse fikabrödet”<div style="text-align: justify;">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWq1OdZ4QJUpGSVgtPV6DdUrLJ_lDzpkGS5uHhT7Lf7dkxYMN8fNwQDv41JrUjkEBAMuOqqVz7Yt0uG6imNL0kcs0HfxehG3NXlOHsajJsbcFyOCVj2jYitLhl9DLBnQh4j7kYPjnfHBY/s1600/DSC_5370.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWq1OdZ4QJUpGSVgtPV6DdUrLJ_lDzpkGS5uHhT7Lf7dkxYMN8fNwQDv41JrUjkEBAMuOqqVz7Yt0uG6imNL0kcs0HfxehG3NXlOHsajJsbcFyOCVj2jYitLhl9DLBnQh4j7kYPjnfHBY/s640/DSC_5370.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Kanelbullar, pånsjrullar og donuts i skøn forening</i></td></tr>
</tbody></table>
En ting, der på mine mange sommerferier i Sverige har optaget mig, er den fantastiske kærlighed, de svenske synes at nære til kanelbullen. Denne dejsnegl, der trods dens forskellige navne i nord og syd (det rigssvenske ’kanelbulle’ og det måske mere logiske, sydsvenske ’kanelsnäcka’) findes overalt og i alle tænkelige udformninger og versioner: I supermarkedets frysedisk sammen med ikoniske retter som pyt i panna og kötbullar, som bake off i ethvert supermarked med respekt for sig selv, og selvfølgelig i en fabriksfremstillet version fra Sveriges svar på Dancake, Delicato, der som alt svensk er lidt mere eksotisk på den fjollede og charmerende måde (men hvis navn til gengæld er mere tvivlsomt end deres danske kollegas). </div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
<div style="text-align: left;">
</div>
Fra pålidelig kilde ved jeg, at bullen også optræder som et genkommende motiv i den svenske populærlitteratur, nærmere bestemt i Camilla Läckbergs krimier, som jo efterhånden også må siges at være ligeså ærkesvenske og vidt berømmede som ABBA og Systembolaget. Angiveligt dufter hjemmene altid af nybagte kanelbullar, når folk i Läckbergs bøger besøger hinanden, og den småfede stationsleder med hentehår, Mellberg, synes at leve af dem og spiser dem direkte fra posen i skrivebordskuffen. Hos Läckberg synes bullarne altså at have mange forskellige konnotationer, og jeg konstaterer, at de både fungerer som metonymisk reference til alt, hvad der har at gøre med hjemlig hygge, og til de velkendte, ugidelige, inkompetente og donut-spisende politibetjente fra amerikanske film. At kanelbullen på denne måde også er repræsenteret i fiktionen vidner for mig at se om deres universale karakter, og man kan måske se den som en særligt svensk pendant til det famøse barometer hos Gustave Flaubert – altså i kraft af dens udbredthed er den som element i teksten udstyret med en indirekte, funktionel værdi, som den franske semiotiker Roland Barthes afkodede som l’effet de réel, altså en virkelighedseffekt. Man fornemmer, at der faktisk er tale om det tidløse eftermiddagskaffebrød, som titlen (i overensstemmelse med budskabet på føromtalte Delicatos hjemmeside) proklamerer.<br />
<br />
<a name='more'></a><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAAtJCj3C5U5HnX67-UJZetQaFxQ_sQjd_KPnszvh3rxl3gGYWIzSQnPUKDNh2KKg33BhmDITyQB1-oGkpK-2mnW0jkhcz0VC9Tkw_ImaAaDHtTRaxyfhtQPsu2FqpCHckM9keLxZ8SHY/s1600/DSC_0078.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAAtJCj3C5U5HnX67-UJZetQaFxQ_sQjd_KPnszvh3rxl3gGYWIzSQnPUKDNh2KKg33BhmDITyQB1-oGkpK-2mnW0jkhcz0VC9Tkw_ImaAaDHtTRaxyfhtQPsu2FqpCHckM9keLxZ8SHY/s640/DSC_0078.JPG" width="640" /></a></div>
</div>
<div style="text-align: justify;">
Da jeg i Svensk Hemslöjd faldt over en bamseudgave af bullen, gik det ikke blot op for mig, at hemslöjd-begrebet tydeligvis er noget udflydende, men også at kanelbullen måske kan siges at have opnået ikonisk status, når den i plysudgave figurerer på samme hylde som de blomstrede træheste fra Dalarna og midsommerstænger i miniature. Med Hembakningsrådet indstiftelse af den nationale Kanelbulledag, der siden 1999 fejres den 4. oktober, kan man tilmed sige, at bullen er institutionaliseret, og jeg vil vove den påstand, at der helt i svensk, socialdemokratiske ånd er tale om et kulturfænomen, der går på tværs af klasseskel og smukt harmonerer med den gamle statsminister Per Albin Hanssons nationalsocialistiske vision om, at det svenske klassesamfund skulle afløses af social lighed i det svenske folkhem. Men som dog alligevel tillader forbrugeren at demonstrere sin kulturelle baggrund i sit valg mellem surdejsudgaven fra en hip øko-deli i Stockholms SoFo, den klassiske fra et provinskonditori Småland eller den på tilbud i en ti styks pose i den lokale Hemköp. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
På selvsamme, føromtalte ferie stødte jeg også hos det ikke særligt svenske foretagende 7-Eleven på kanelsneglene, hvilket netop er en af de ting, jeg finder særligt morsomt på rejser: At observere denne genkommende struktur i globale kæderestauranter og butikker, nemlig deres tilpasning til den lokale efterspørgsel. I Frankrig kan man således få croissanter og pains au chocolat på McDonalds, sammesteds i England den navnkundige hot breakfast bap (der takket være en engelsk muffin gør den klassiske english breakfast nem at indtage, også i bussen) og i 7-Eleven i Danmark det, som min flittigt omtalte svenske veninde begejstret omtalte som en ”croissant med vallmofrö” (efter med en vis skepsis at have forsøgt at forestille mig denne konstruktion, gik det op for mig, at der måtte være tale om en tebirkes). Hvad der er særligt interessant er, at kanelbullarne på paradoksal vis forekom mig at være endnu mere svenske, idet de befandt sig der, blandt fedtede donuts med syntetisk hindbærglasur og oppustede chokolademuffins, end når de befinder sig i mere vante omgivelser i form af pånsjrullar og sirupsbrød. Idet kanelbullen findes overalt og tilmed er lige netop det stykke bagværk, som de allestedsnærværende og evigt åbne butikker i Sverige har inkluderet i sit ellers meget amerikanske sortiment, afslører den sig selvfølgelig som et af svenskernes helt grundlæggende fødeemner, men måske også som det, den franske historiker Pierre Nora omtaler som ”emblème national”. Altså som et emblem på den svenske kultur, der rummer om ikke essensen af det svenske, så i hvert fald dele af den. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
I en anden af Stockholms mange 7-Eleven-butikker (at man på én ferie kan besøge så mange 7-Eleven’er, må tjene som bevis på, at der virkelig er tale om en altopslugende, global indflydelse) stod jeg en aften og muntrede mig i den såkaldte lösviktsgodis-afdeling, dels over slik med fjollede navne, dels over den fordelagtige kurs. En ung indvandrerfyr passede biksen og pludselig fik han besøg af nogle venner, ligeledes med mellemøstlig baggrund, der alle skulle have hotdogs og i bedste svensk stil også skulle have räksallad, altså rejesalat ovenpå. Jeg bliver altid glad, når jeg ser nogen spise rejesalat på deres pølse, men derudover forekom det mig at være et særligt smukt billede af det multikulturelle samfund, og jeg kom til at tænke på Franco Moretti og hans forståelse af forholdet mellem det globale og det lokale. I sin artikel <i>Gisninger om Verdenslitteratur</i> beskriver han verdenslitteraturen som et system af variationer på trods af et uniformerende pres fra kernen. Det samme gør sig ifølge Moretti gældende for kultur i global målestok, herunder altså også kæderestauranter og –butikker vil jeg mene, hvis karakter han beskriver med to metaforer: træet og bølgen, hvoraf den førstnævnte er at forstå som en enhed, der forgrener sig i forskelligheder, den sidstnævnte en ensartethed, der opsluger alt, hvad der i udgangspunkt var forskelligt. Moretti ser den moderne roman som en bølge, der løber ind i de lokale forgreninger og bliver stærkt omformet, og noget lignende kan man måske sige er på færde et ellers åndsløst sted som 7-Eleven, hvor der denne aften pludselig opstod en art fysisk krydsningsfelt mellem alverdens kulturer, og som derved måske kan siges at inkarnere det globales inkluderende og rummelige karakter, inden for hvilket det nationale særpræg i form af kanelbullar, rejesalat og tebirkes samtidig bliver særligt signifikant. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiL5dkqltk-eYjPzVjgmHjLRD3NR9FClFE6PzuGWETiK0qKjtuGjPWbLEzKwlI2Fpv171iWo1NnfboLsfnvXzOmCDN4EZqVnfHn6iyOD8f3GQbOiQlmV8L3hH2KQoR7Xcay1HgHD6yQNEw/s1600/DSC_0064.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiL5dkqltk-eYjPzVjgmHjLRD3NR9FClFE6PzuGWETiK0qKjtuGjPWbLEzKwlI2Fpv171iWo1NnfboLsfnvXzOmCDN4EZqVnfHn6iyOD8f3GQbOiQlmV8L3hH2KQoR7Xcay1HgHD6yQNEw/s640/DSC_0064.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Og nu til opskriften! Den er inspireret af de mange vidunderlige surdejsbullar jeg har spist denne sommer i Stockholm, altså var jeg nødt til at prøve med kardemomme i stedet for kanel. Da min surdej er død, har jeg dog brugt gær i stedet for surdej. Og det var også godt!<br />
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b>Kardemommebullar</b></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
Ingredienser:</div>
<div style="text-align: justify;">
15 g gær<br />
2,5 dl mælk<br />
1 æg</div>
<div style="text-align: justify;">
1/2 tsk. salt<br />
70 g sukker<br />
500 g hvedemel<br />
75 g koldt smør i skiver</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
+</div>
<div style="text-align: justify;">
125 g smør</div>
<div style="text-align: justify;">
75g sukker</div>
<div style="text-align: justify;">
2 spsk. kardemommekerner, groft malede</div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
Gæren opløses i mælken og ægget røres i sammen med sukker og salt. Mel tilsættes lidt ad gangen og dejen æltes til den er fast og smidig. Måske er det ikke nødvendigt at tilsætte alt melet, måske skal der tilsættes lidt mere, men som udgangspunkt gælder det altid om at bruge så lidt mel som muligt, så man undgår tørt og kedeligt brød. Gennem æltningen optages væsken i melet, så det er altafgørende at man er tålmodig og ikke bange for at få klistrede hænder! Når dejen er fin efterlades den på bordet, hvor den hviler i 30 minutter. <br />
<br />
Herefter trækkes den let ud i en flad, rund facon og skiver af koldt smør fordeles herpå. Dejen foldes om smørret og æltes grundigt til smørret er jævnt fordelt. Det fedter selvsagt meget og i begyndelsen kan det virke ret håbløst, men man skal ikke fortvivle. Måske er det nødvendigt med lidt mere mel og også en praktisk bordskraber, der kan skrabe den fedtede dej af bordet og samle den. Når dejen igen er ensartet og glat hæver den 4 timer under låg eller et fugtigt klæde. <br />
<br />
Efter hævning vendes dejen ud på et grundigt melet bord og rulles ud i en kvadratisk facon. Min erfaring siger mig, at det er vigtigt at man ikke ælter dejen igennem inden, da den derved spændes og mister sin smidighed. Altså går man straks i gang med at trække og trykke i dejen (med alle 10 fingre, som når man laver huller i en brunsviger) og herefter kan den nemt rulles ud til en tynd kvadrat af dej. <br />
<br />
De øverste to tredjedele af dejen smøres med en ikke for blød remonce rørt sammen af smør, sukker og groft malede kardemommekerner. Herefter foldes den nederste, bare tredjedel ind over den midterste tredjedel og til sidst lægges den øverste indsmurte tredjedel forsigtigt indover de to sammenfoldede dele. Således skulle man gerne ende med en rektangulær pølse bestående af tre lag dej med to lag remonce imellem.<br />
<br />
Pølsen skæres i strimler à et par centimeters tykkelse. Disse strimler trækkes let og snos først forsigtigt nogle gange om sig selv, hvorefter de med den ene hånd snos to gange om den anden hånds pege- og langefinger. Strimlen bindes til en knude ved at den sidste del af strimlen lægges henover de to snoninger og placeres mellem de to fingre og hæftes i bollen, idet man trækker fingrene til sig. Det kan være lidt vanskeligt at visualisere denne teknik ud fra en opskrift, men forhåbentlig bliver det mere begribeligt, efterhånden som man får lavet dejstrimlerne til mere eller mindre formfuldendte knuder. Synes man at det virker unødigt indviklet, kan man jo i stedet rulle dejen til en roulade og skære snegle af den.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
Bullarne placeres forsigtigt på en bageplade med bagepapir og hæver en times tid, enten i en kold ovn eller under et stykke husholdningsfilm. Pensles med æg eller mælk, og for et autentisk look (se bamsen!) drysses der med perlesukker, inden de bages ved 200 grader i cirka 15 minutter.</div>Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-15398932968077455482011-10-15T21:37:00.001+02:002011-10-15T21:37:44.238+02:00Madeleines au pastis<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhL6XBTsS7Iw7cYO8xUHIfp3afO8gmi_bVIX14y316M2pPNgYgcIiPfQiPeYsO73BUvcxFIEdJEbv7a6R2dFhZrkJc1_PKNiwuzxZlljQQkrOwZ3jTo0tcEkvbMIJk9Df0s-NHJv9PptMQ/s1600/DSC_0695.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhL6XBTsS7Iw7cYO8xUHIfp3afO8gmi_bVIX14y316M2pPNgYgcIiPfQiPeYsO73BUvcxFIEdJEbv7a6R2dFhZrkJc1_PKNiwuzxZlljQQkrOwZ3jTo0tcEkvbMIJk9Df0s-NHJv9PptMQ/s640/DSC_0695.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<a name='more'></a><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjE2NjCLlhHFaVhfiYNMTaIHhmeQSkotJaH06kGVhbMwRy8ydVixpXGRT8tavgV4usGt2geTMtG3gpB1OwlYv91dE5WI6JBT2gGbgQgxheiZfSoBQw2xXwKBTfDoeXbDt_7hbEwITaqE2A/s1600/DSC_0704.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjE2NjCLlhHFaVhfiYNMTaIHhmeQSkotJaH06kGVhbMwRy8ydVixpXGRT8tavgV4usGt2geTMtG3gpB1OwlYv91dE5WI6JBT2gGbgQgxheiZfSoBQw2xXwKBTfDoeXbDt_7hbEwITaqE2A/s640/DSC_0704.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Når det nu ikke længere er vejr til at sidde i solen og drikke pastis, kan man jo forsøge at skabe lidt sydfransk stemning ved at bage nogle kager med den fantastiske anisdrik i stedet. Og hvilke bedre end fine, muslingeformede madeleines, der i denne udgave kan siges på smukkeste vis at forene den nordlige region Lorraine, hvor den i dag i Frankrig allestedsnærværende kage blev opfundet, og den sydlige Provence, hvorfra pastisen siden 1930'erne har strømmet i litervis.</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<b>Madeleines au pastis</b></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Til 16-20 madeleines skal du bruge:</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
2 æg</div>
<div style="text-align: justify;">
150 g sukker</div>
<div style="text-align: justify;">
1 knsp. salt</div>
<div style="text-align: justify;">
Revet skal af en halv citron</div>
<div style="text-align: justify;">
1 spsk. pastis, Pernod er sikkert et fint alternativ</div>
<div style="text-align: justify;">
150 g hvedemel</div>
<div style="text-align: justify;">
1 tsk. bagepulver</div>
<div style="text-align: justify;">
125 g smør, smeltet og afkølet</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Gnid revet citronskal ud i sukkeret og tilsæt salt og æg. Pisk til det begynder at skumme, tilsæt pastis og fortsæt med at piske, til sukkeret er opløst og massen er hvid og luftig.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Bland hvedemel og bagepulver sammen. Sigt og vend forsigtigt denne blanding sammen med de piskede æg skiftevis med smørret. Undgå at røre for meget i dejen - den skal være helt glat uden klumper, men endnu lidt luftig. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hvis du har tid, kan du lade dejen trække nogle timer i køleskabet, inden den fordeles i en smurt madeleineform. Bages ved 170 grader i ca. 15 minutter. Kagerne er færdige, når de er gyldne i kanten. </div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtQs9U8Tdq8CSM-q_B2x5o5CxcqDWhYPwoPVG8JYfu9tvvfC0mWlS7cNmvuG3CMfaVaWz4EZkQfluC7fBx2SCK1LaVZ_etE6NWWcjOhyphenhyphenkPEYhZGXEb8Ff7TMDgISht7iJ5t16XFJs7Rdk/s1600/DSC_0665.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtQs9U8Tdq8CSM-q_B2x5o5CxcqDWhYPwoPVG8JYfu9tvvfC0mWlS7cNmvuG3CMfaVaWz4EZkQfluC7fBx2SCK1LaVZ_etE6NWWcjOhyphenhyphenkPEYhZGXEb8Ff7TMDgISht7iJ5t16XFJs7Rdk/s640/DSC_0665.jpg" width="436" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>I Frankrig forstår man sig på vigtigheden af udflugtsvenlig alkoholemballage! Her en flaske Ricard i praktisk lommestørrelse. Af andre favoritter kan nævnes rødvin i tetrapak, med sugerør.</i></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-58555772038905717462011-09-22T11:28:00.000+02:002011-09-27T08:41:17.100+02:00Galettes Bretonnes<div style="text-align: justify;">
<style>
<!--
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-language:EN-US;}
span.lang-br
{mso-style-name:lang-br;
mso-style-unhide:no;
mso-style-parent:"";}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-size:10.0pt;
mso-ansi-font-size:10.0pt;
mso-bidi-font-size:10.0pt;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;
mso-header-margin:35.4pt;
mso-footer-margin:35.4pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
-->
</style>
</div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZaXz97OJ2QEeRtIjAhP_UBbx-Cn80kBfpbw3mqRCatlmen57sMw-yS-QLk42s9bSxXglPJzBiIsuoD053KzJY4toGQRq9veG0Bj6Tc_Yb9yj3ziCkTFViGGfHkHOjzrZ1HedhkRRktC0/s1600/DSC_0330.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZaXz97OJ2QEeRtIjAhP_UBbx-Cn80kBfpbw3mqRCatlmen57sMw-yS-QLk42s9bSxXglPJzBiIsuoD053KzJY4toGQRq9veG0Bj6Tc_Yb9yj3ziCkTFViGGfHkHOjzrZ1HedhkRRktC0/s640/DSC_0330.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="font-family: inherit;">
<span style="font-size: small;">Efter på et fransk debatforum at have fulgt en ophedet, men
ganske stimulerende debat, hvor en flok mere eller mindre aggressive
franskmænd diskuterede hvilken pandekageopskrift, der er en autentiske, vover
jeg hermed at bringe denne muligvis ikke helt autentiske, men ikke desto mindre
udmærkede opskrift på <i>galettes bretonnes</i>,
altså bretonske boghvedepandekager.</span><span style="font-size: small;"> </span></div>
<span style="font-size: small;"></span><br />
<a name='more'></a></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Som alle mulige andre klassiske regionale retter i
Frankrig kan også disse boghvedepandekager fra Bretagne bringe sindene i kog. Enkelte
forsøgte på diplomatisk vis at gøre alle opskrifterne gyldige med det udmærkede
argument, at der jo selv i Bretagne kan være forskellige traditioner, og at
disse igen kunne tilskrives forskellige områder i regionen. Som for at afvise
denne relativisme lagde andre debattører sig straks ud i en dyst om, hvem der
kunne mønstre flest familiemedlemmer af bretonsk oprindelse og med en fortid
i pandekagebranchen. Nogle gik så langt som til at give opskrifterne på de navnkundige <i>krampouezhenn gwinizh du</i> på Bretagnes
regionale sprog, bretonsk eller </span><span class="lang-br" style="font-size: small;"><i>brezhoneg</i></span><span style="font-size: small;">, og
de, der ikke kunne følge med her, måtte i stedet spille på deres grammatiske
evner og på overlegen vis rette konjunktivfejl i de franske oversættelser fra bretonsk
for at lukke munden på sine moddebattører: ”De causer breizh ne devrait pas vous
interdire d'écrire en français correct: Battez jusquà ce que la pâte AIT la
consistance”, altså: ”at tale breizh [hvilket egentlig er bretonsk for ’Bretagne’,
ikke ’bretonsk’…] burde ikke forhindre Dem i at skrive korrekt fransk”.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Sprog og grammatik, og særligt konjunktiv, <i>le subjonctif</i>, er ligesom traditionelle pandekager et følsomt emne i Frankrig. Med et utal af
verber med et tilsvarende utal af mystiske bøjninger er fransk grammatik et mareridt også
for mange franske, og blandt dem er der mange, der ikke mestrer <i>le subjonctif</i>. Måske frustration
over sit eget folks manglende sprogkundskaber var medvirkende til, at jeg, efter at
have taget en niveautest hos sprogskolen Alliance Francaise i Paris, fik en
ordentlig overhaling af en ganske ubehagelig lærerinde. I en meget anklagende
tone bebrejdede hun mig, at jeg havde et pænt niveau, men ikke brugte <i>le subjonctif</i>, for hvordan skulle jeg kunne følge et hold, hvor jeg var den eneste,
der ikke brugte konjunktiv? I håb om at lette stemningen forklarede jeg hende, at man på dansk ikke benytter
konjunktiv, hvilket blot fik hende til, med en opgivende mine, at konstatere: ”comme en anglais” - ”som på
engelsk”.</span></div>
<br />
<div>
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-AxwkXnMf5dxQiWINmWZfLRn7bbgBt93HZZso0UDIbTpfwG1tEEuL-M9f7xuVV_mF7J_RNiAKpzvQGGL3ZzKsTq3Su8Gyam8EDCv1IBtENEaY8hL1l2iwTQ6svBcC8e559c-ql_RqjoE/s1600/DSC_0104.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-AxwkXnMf5dxQiWINmWZfLRn7bbgBt93HZZso0UDIbTpfwG1tEEuL-M9f7xuVV_mF7J_RNiAKpzvQGGL3ZzKsTq3Su8Gyam8EDCv1IBtENEaY8hL1l2iwTQ6svBcC8e559c-ql_RqjoE/s640/DSC_0104.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Boghvedemel fremstillet i Bretagne. Hvis man ikke er i
nærheden, kan man også købe boghvedemel i helsekostbutikker og mere avancerede
supermarkeder.</i></td></tr>
</tbody></table>
<div style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<br />
<span style="font-size: small;">Hvad angår pandekagen, kan man fylde den med skinke, revet gruyere og et
spejlet æg, og så er der tale om intet mindre end <i>une
galette complète</i> (og den perfekte løsning for glutenallergikere med hang til parisertoast!), men blød gedeost, stegte bacon- og løgtern og lidt
flydende honning er heller ikke dumt. Uanset fyldet er det godt med lidt grøn
salat og meget tør, fransk æblecidre.<b> </b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><b>Galettes Bretonnes</b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Til 12 <i>galettes</i> skal du bruge:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<br />
<span style="font-size: small;">300 g boghvedemel</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">1 æg</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">1 tsk. havsalt</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">6,5 + 0,5 dl vand</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">+</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Smør til bagning</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Boghvedemelet sigtes ned i en skål og salt vendes i. Lav en
fordybning i melet og slå ægget ud heri. Under omrøring tilsættes vandet lidt
ad gangen, og der røres indtil dejen er jævn og ensartet. Læg et viskestykke
over skålen og lad dejen hvile på køkkenbordet i et par timer.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Inden bagning tilsættes endnu en halv deciliter vand. Pandekagerne steges gyldne i smør ved middel varme, cirka et
par minutter på hver side. Det er vigtigt at man ikke står og fedter, når man
hælder dejen på den varme pande – dejen skal fordeles jævnt i en fart, så man
undgår alt for tykke og bløde pandekager. Dette gøres bedst ved at man tager panden af blusset og, idet man hælder dejen på panden, ligesom vipper panden rundt for at fordele dejen mens den endnu er flydende. Dejmængden afhænger selvfølgelig af panden størrelse, og her må man prøve sig lidt frem (og også være forberedt på at de første pandekager helt sikkert mislykkes). </span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="font-family: inherit; text-align: justify;">
<span style="font-size: small;">Den bagte pandekage gøres komplet ved at man smører den på
begge sider med lidt smør og lægger den tilbage på den varme pande. En håndfuld revet gruyere eller emmentaler,
en skive god, kogt skinke og et (eventuelt allerede let spejlet) æg placeres midt på pandekagen.
Når osten begynder at smelte og æggehviden er fast foldes pandekagens sider ind
over midten og pandekagen serveres straks. Satser man på gedeost og bacon,
eller måske en helt tredje form for fyld, er princippet det samme: gedeost i
tynde skiver og stegte bacon- og løgtern lægges midt på pandekagen, der dryppes
med lidt honning og foldes, når osten begynder at smelte. </span></div>
<br />
<div>
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-5572630409954425662011-09-18T14:04:00.000+02:002011-09-27T08:41:35.350+02:00Koldhævede havreboller med tyttebær<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdUPz9sn04yc4YFaK9OBAnSd5j2_qC-fUCFZfm0m47KZaqqglH-3_WGSmgNo9TWPwmSKkggrny0zsT9hOsbJDc3Ry25QX-r2JlvqDdmaDlGJTOMzx4mZr1-bDTl7uVBqhYmRRklbpQFbk/s1600/DSC_0292.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdUPz9sn04yc4YFaK9OBAnSd5j2_qC-fUCFZfm0m47KZaqqglH-3_WGSmgNo9TWPwmSKkggrny0zsT9hOsbJDc3Ry25QX-r2JlvqDdmaDlGJTOMzx4mZr1-bDTl7uVBqhYmRRklbpQFbk/s640/DSC_0292.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
De fine, tørrede tyttebær er både sure og let bitre og passer rigtig godt sammen med den søde og næsten fede havre. Kan man ikke få fat på tørrede tyttebær, kan man enten bruge friske bær eller tyttebærsyltetøj (og samtidig justere væskemængden lidt), eller måske tørrede tranebær, som på mange måder minder om tyttebær. Skåret havre kan også være lidt vanskelig at finde – prøv den lokale helsekost, eller erstat med den samme mængde gryn, det fungerer upåklageligt!<br />
<br />
<a name='more'></a> </div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMnbOpCG4b6gf_xVkOapVO8VCYkVo8CSQWLjx2FBuViZymiOZXJvbnkcOXzI0o7Jma-F3p0DJcv6x8DhNB34ugGBDWb-vv_bF210alhygW4mB1NIJwGAVIGnCUG1gdP0wNy69LwDOF2YE/s1600/DSC_0313.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMnbOpCG4b6gf_xVkOapVO8VCYkVo8CSQWLjx2FBuViZymiOZXJvbnkcOXzI0o7Jma-F3p0DJcv6x8DhNB34ugGBDWb-vv_bF210alhygW4mB1NIJwGAVIGnCUG1gdP0wNy69LwDOF2YE/s640/DSC_0313.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPUQoCwfHML5kwTK70u26S4sFTzrCQ5eNe0MBvv9K5-Hv19bKeLTIVdtwz6YXa8tkWbw2gRGXOFMD0gyYoi2e-S6oHB4ePLQvEmXUeiVyWI3wmWPBl3fNwDQAYvuAHdyyjiH-xzHKq82g/s1600/DSC_0327.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPUQoCwfHML5kwTK70u26S4sFTzrCQ5eNe0MBvv9K5-Hv19bKeLTIVdtwz6YXa8tkWbw2gRGXOFMD0gyYoi2e-S6oHB4ePLQvEmXUeiVyWI3wmWPBl3fNwDQAYvuAHdyyjiH-xzHKq82g/s640/DSC_0327.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
<i>Ingredienser:</i></div>
<div style="text-align: justify;">
75 g skåret havre<br />
1 dl tørrede tyttebær<br />
2,5 dl kogende vand<br />
<br />
10 g gær<br />
3 dl vand<br />
½ dl yoghurt naturel<br />
1 spsk. honning<br />
350 g hvedemel, måske lidt mere<br />
<br />
75 g grovvalsede havregryn<br />
1 spsk. salt<br />
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggwN622RJnl1SSJ9Y4k_GjKinu-IX0i0cFJycHRLlV2HELjRloXtTWs7zwddv0r7oNkz0yPoVBEd8ogZjFSBCddbpFOUEPsV6XvKlJZ0rgEfC2JUoBSol-XczaBeCghxYFG7DxwNMsp7U/s1600/DSC_0346.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggwN622RJnl1SSJ9Y4k_GjKinu-IX0i0cFJycHRLlV2HELjRloXtTWs7zwddv0r7oNkz0yPoVBEd8ogZjFSBCddbpFOUEPsV6XvKlJZ0rgEfC2JUoBSol-XczaBeCghxYFG7DxwNMsp7U/s640/DSC_0346.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
<i>Dag 1 - aften:</i><br />
Skåret havre, tyttebær og kogende vand hældes i en skål og efterlades på køkkenbordet et par timer.<br />
<br />
Gær røres ud i lidt vand og resten af vandet samt yoghurt og honning røres i. Melet tilsættes lidt ad gangen og det hele røres med en grydeske eller en dejskaber til en blød dej. Som udgangspunkt er det bedre at bruge for lidt mel, da der senere skal tilsættes både havregryn og –kerner, og man her risikerer at dejen pludselig bliver for tør. Samtidig med at bær- og havreblandingen trækker på køkkenbordet, hviler dejen ligeledes et par timer i køleskabet. <br />
<br />
Herefter æltes dejen i skålen sammen med havregryn, salt samt bær- og havreblandingen. Dejen æltes ved at man trækker og folder den, og måske kan man undervejs tilsætte lidt mere mel. Den skal endnu være let klistret men fast, og både bær og havre jævnt fordelt. Lad dejen hæve 10-12 timer i køleskabet. <br />
<br />
<i>Dag 2 - morgen:</i><br />
Efter at have hævet i køleskabet vendes dejen forsigtigt ud på et melet bord. Den kan enten formes til et stort brød eller trækkes ud i en rektangel og skæres i mindre stykker til boller. Afhængigt af facon hæver boller/brød i en halv til en hel time på en bagepapirklædt bageplade og bages 5 minutter ved 250 grader og herefter indtil de er gennembagte ved 200 grader. Som altid er det en god ide at smide en lille kop vand ind i bunden af ovnen, efter at brødet er på plads, og lukke i en fart. </div>
<br />Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-71511823384382721602011-09-03T13:45:00.000+02:002011-09-22T16:14:37.880+02:00Kardemommeparfait<div style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4eMY1I2WpFkmMudAVIOf4yjamHUp0XQrj-4gmJ3e7cRspq9hduUFY7WtGrUuybdRU5GybXX3W-WEqvGEgebYrzS2g_5iKSkG4Blk_MmtQ53qqJrEpum5ZedHAgxTQ7S2C4aPe-1Q5iLY/s1600/DSC_0082.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4eMY1I2WpFkmMudAVIOf4yjamHUp0XQrj-4gmJ3e7cRspq9hduUFY7WtGrUuybdRU5GybXX3W-WEqvGEgebYrzS2g_5iKSkG4Blk_MmtQ53qqJrEpum5ZedHAgxTQ7S2C4aPe-1Q5iLY/s640/DSC_0082.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Hvis man ligesom jeg synes, at kardemomme er det bedste i verden, vil man forstå hvorfor denne is er stor og vigtig. Ideen er jo egentlig oplagt, men jeg kan desværre ikke tage æren for den. Efter en hel formiddag at have studeret udstoppede dyr (heriblandt verdens eneste udstoppede blåhval!) på Naturhistoriska Museet i Göteborg stødte jeg i museumscaféens fryseboks på et bæger med kardemommeis, og min ferielykke var selvsagt gjort. Mens isen smagte fortrinligt, lod dens konsistens noget tilbage at ønske, og så var det jo blot at gå i gang selv.<br />
<br />
<a name='more'></a>I opskriften har jeg brugt hele kardemommekerner. Sådanne kan købes i de fleste asiatiske og arabiske butikker, dog oftest stadig i deres grønne kapsel, og jeg synes at det er et lidt irriterende pillearbejde at tømme disse. I Sverige, hvor man virkelig har opdaget kardemommens lyksaligheder, kan man i de fleste supermarkeder købe hele kerner befriet for den grønne skal, og da hele krydderier bevarer smagen meget længere end stødte, kan man ligeså godt købe mange poser, hvis man kommer forbi, og bruge det til at give alt en fortryllende smag af kardemomme! Kernerne kan både kværnes sammen med kaffebønnerne og bruges groftmalet i fødselsdagsboller, kager, indiske retter og meget andet.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhtH2foNlixxyoTK-GGlXY2F5QNLRcAKi98PPqJiWKDDjG0I1NWQHiJTagDgUjL0LUapQQ6TfaCF92IqUDqAxbhEHH95qWWo15-Q_zoUs6k_Qsy6FBUTv-39VuA5gIWYptLna5T3KAKLx4/s1600/DSC_0053.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhtH2foNlixxyoTK-GGlXY2F5QNLRcAKi98PPqJiWKDDjG0I1NWQHiJTagDgUjL0LUapQQ6TfaCF92IqUDqAxbhEHH95qWWo15-Q_zoUs6k_Qsy6FBUTv-39VuA5gIWYptLna5T3KAKLx4/s640/DSC_0053.JPG" width="640" /></a></div>
<b> </b><br />
<b>Ingredienser:</b><br />
5 dl piskefløde<br />
1 spsk. hele kardemommekerner<br />
5 æggeblommer<br />
75 g sukker<br />
1 knivspids salt<br />
<br />
Kardemommen males groft, enten i en morter eller en krydderikværn. Tilsættes fløden, der varmes forsigtigt op under omrøring og herefter stilles i køleskabet, hvor den trækker indtil den er helt kold. Herefter piskes den let og vendes sammen med en luftig æggesnaps pisket af sukker, æggeblommer og salt. Ismassen kan med fordel røres forsigtigt et par gange mens den fryser, sådan at alt det gode kardemommedrys ikke blot lægger sig på bunden. </div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-34237367501407999862011-08-26T18:05:00.002+02:002011-09-19T21:23:43.550+02:00Gubbröra eller svensk makrelsalat<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJmxbFMzvltqTht5hAVVkT4XlaW0ZSo18hhdyv6SUtizL9w4FerG3Txac6IFwXj0cCoIg_JQRhChawlQYLmkFiz5HkKgOz5-MSu4XS2pAynP06FCaNGyulQDvyQkbB4x1PuYgjCwnfkJc/s1600/DSC_1546.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJmxbFMzvltqTht5hAVVkT4XlaW0ZSo18hhdyv6SUtizL9w4FerG3Txac6IFwXj0cCoIg_JQRhChawlQYLmkFiz5HkKgOz5-MSu4XS2pAynP06FCaNGyulQDvyQkbB4x1PuYgjCwnfkJc/s640/DSC_1546.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
Her har vi at gøre med en ting, der både har et ualmindeligt fjollet navn (der mere end antyder, at dette er gamle mænds (<i>gubbars</i>) foretrukne pålæg) og som heller ikke gør sig særlig godt på fotos, hvilket måske er grunden til, at vi i Danmark ikke har set så meget til denne svenske klassiker siden Familie Journalen i 1970’erne flittigt recirkulerede variationer over den under navnet ”frokostsild” (indrømmet lever salat-konceptet i bedste velgående, men på en eller anden måde forekommer det mig forskelligt fra röra, som i øvrigt blot betyder at noget er rørt, eller måske rodet sammen). <br />
<br />
<a name='more'></a>Leif Mannerström, der er en af Sveriges vigtigste kokke og den, der introducerede <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Nouvelle_cuisine"><i>Nouvelle Cuisine</i></a> (altså det nye franske køkken) i Sverige i midten af 1970’erne, og derudover fra 1994 til 2010 drev den navnkundige restaurant <i>Sjömagasinet</i> i Göteborg, der fra 1999 til 2010 havde en stjerne i Guide Michelin og har serveret for kändiser som Rolling Stones og Bruce Springsteen, udtalte i forbindelse med udgivelsen af sin julekogebog fra 2010: ”Jag vill egentligen alltid ha en skål med gubbröra i kylen”, og som han tilføjer, går gubbröra både til morgenmaden, som mellemmåltid, som forret og til natmad. Og jeg kan kun være enig. Mannerström vægrer sig ganske vist ved at anbefale den som frokostret, idet man i Sverige jo ikke vil betegne en skive brød med pålæg som frokost (kommer man så galt af sted, siger man altså: ”nej, jag åt inte lånsj, jag åt bara en macka”), men den er efter min bedste overbevisning netop også perfekt som "frokostsild” (eller i denne udgave måske snarere frokostmakrel), både på rugbrød og godt knækbrød, og gerne med mere dild, rødløg og citron på toppen.<br />
<br />
<b>Gubbröra med røget makrel</b><br />
<br />
1 hel røget makrel, fileteret og skåret i grove tern<br />
2 hårdkogte æg, hakket groft<br />
2 kogte, endnu faste kartofler i ikke alt for store tern<br />
1,5 dl cremefraiche 18%<br />
1 lille bundt dild, finthakket<br />
1 lille rødløg, også finthakket<br />
3 ansjosfileter (ikke af den sydlandske slags, med derimod dem, der også går under navnet appetitsild)<br />
1 økologisk citron <br />
Salt og peber<br />
<br />
Cremefraiche røres sammen med finthakkede ansjoser, rødløg og dild. Makrelstykkerne røres i og må gerne miste faconen og deles i mindre stykker, så de ligesom bliver en del af cremen. Herefter vendes æg og kartofler forsigtigt i og der smages til med salt, peber og citronsaft og -skal. Må gerne trække en time eller to i køleskabet, og er som Leif Mannerström nok også vil mene, endnu bedre dagen efter til morgenmad eller brunch.</div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-29264806749634390692011-08-18T11:13:00.002+02:002011-09-22T16:14:58.295+02:00Tomatchutney med ingefær og hvidløg<div style="text-align: justify;">
Denne chutney er snasket, sød og syrlig og ikke mindst stærk og hvidløgsagtig – altså helt som en chutney bør være. Den let ændrede opskrift stammer fra den indiske kogebogsdronning Madhur Jaffreys best of-bog, og udmærker sig især ved at bruge dåsetomater, hvilket jo både er nemt og til at anskaffe året rundt. Skulle man være i besiddelse af virkeligt modne, lækre tomater, kan man selvfølgelig bruge dem i stedet for dåseudgaven – jeg skoldede og flåede sidste år de resterende cocktailtomater fra min mors drivhus og lavede dem til chutney, og det fungerede upåklageligt. Opskriften er virkelig nem – det mest vanskelige må være at skrælle og hakke hvidløg og ingefær fint, men har man en smart hakkemaskine, kan man jo bruge den, og så er der faktisk blot tilbage at røre rundt i gryden. Chutneyen er god til alle former for indisk inspireret mad, såvel boller i karry som dhal!<br />
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhM-1GJdLTywgdIO9y0fa8KjNa9szqWxnBug0Epci2_W1LSp7ne6nf1u3N-hlN4tZJrD4EOHxFInWS7Yzc8_7A4_rARrmDkfRAbWrhMO_OZekIxw4hL7wFRAipgUL8L_xvldglhkwXqTzk/s1600/DSC_0087.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhM-1GJdLTywgdIO9y0fa8KjNa9szqWxnBug0Epci2_W1LSp7ne6nf1u3N-hlN4tZJrD4EOHxFInWS7Yzc8_7A4_rARrmDkfRAbWrhMO_OZekIxw4hL7wFRAipgUL8L_xvldglhkwXqTzk/s640/DSC_0087.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
<a name='more'></a><b>Til knap en halv liter chutney skal du bruge:</b></div>
<div style="text-align: justify;">
2 dåser flåede, hele tomater<br />
340 g rørsukker<br />
3,5 dl hvidvins- eller æbleeddike<br />
10 fed hvidløg, finthakket<br />
1 stykke ingefær, omkring 5 cm langt, finthakket<br />
1 tsk. chiliflager af den stærke slags<br />
1,5 tsk. havsalt<br />
Evt. en lille håndfuld lyse rosiner</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibINFyHUe3tjYpnZ5XeOnAydPJYlAtd5MxkCvfrsWmRkwGsX4608TtVsqQ8XFvmv6nK_6yVsbYnOo3eOASWRkC85HHPXGlVtk1z_YQInQkrc1ai3PdFjRtjI7O8XY7X07rF4XKw5tRShM/s1600/DSC_0028.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibINFyHUe3tjYpnZ5XeOnAydPJYlAtd5MxkCvfrsWmRkwGsX4608TtVsqQ8XFvmv6nK_6yVsbYnOo3eOASWRkC85HHPXGlVtk1z_YQInQkrc1ai3PdFjRtjI7O8XY7X07rF4XKw5tRShM/s640/DSC_0028.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6LROoyu040YHYulX66cOq4eslJ0LKtqptW7sRPY_GV1IyT7Zn_4nZuu4LuYeXrGBpls1RkSTSXwP_1LiDM99zX3XGeo2UyeG67USPNKXbEZ-JjX3FHMs05Gety_Lz0bMAfBg8jdxpz5A/s1600/DSC_0101.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6LROoyu040YHYulX66cOq4eslJ0LKtqptW7sRPY_GV1IyT7Zn_4nZuu4LuYeXrGBpls1RkSTSXwP_1LiDM99zX3XGeo2UyeG67USPNKXbEZ-JjX3FHMs05Gety_Lz0bMAfBg8jdxpz5A/s640/DSC_0101.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Tomater og tomatsaft hældes i en stor, tykbundet gryde sammen med sukkeret og bringes i kog. Eddike, hvidløg og ingefær tilsættes sammen med salt og chili og det hele koger uden låg halvanden til to timer, indtil chutneyen er tyk. Når den i let afkølet tilstand hænger fast på en metalske, er den ved at være der! Hvis man kan lide det, kan man til sidst tilsætte en lille håndfuld lyse rosiner og koge endnu 5 minutter, inden chutneyen hældes op på vaskede, skoldede glas eller flasker. </div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-40501809058074253992011-08-16T20:52:00.000+02:002011-09-19T21:26:24.611+02:00Köttbullar på asiatisk manér<div style="text-align: justify;">
Måske er det sommerens helt store fødevareskandale, den navnkundige VTEC, der er skyld i, at det i dag ikke var muligt at opdrive bønnespirer i Århus C. Damen i mit lokale asiatiske supermarked er desværre ikke så snakkesalig, altså lykkedes det mig ikke at blive klog på, hvordan det er gået til, at den sædvanligvis bugnende bønnespirehylde pludselig lå øde hen. Jeg fik blot bekræftet, at der ikke var tale om et synsbedrag, og kunne derefter fortsætte min søgen i Føtex, også uden held. Ak! Dagens udgave savnede således sprøde spirer på toppen, men ikke desto mindre var denne asiatisk inspirerede suppe med kødboller og risnudler meget velsmagende.</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilqDlGsECBG8YLLhH4t8rZpeA_IP1iGuSbLje96z335X5fi8m6UpiVz722bL1oPqH5aLtqESl3410QYhzw8Ttwgf44kiczuaQ3nyYeElUsfPW1hI_XNanvT7Ur9NR9pWaSFGscPM-j5-E/s1600/DSC_1793.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilqDlGsECBG8YLLhH4t8rZpeA_IP1iGuSbLje96z335X5fi8m6UpiVz722bL1oPqH5aLtqESl3410QYhzw8Ttwgf44kiczuaQ3nyYeElUsfPW1hI_XNanvT7Ur9NR9pWaSFGscPM-j5-E/s640/DSC_1793.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<a name='more'></a><b>Asiatiske kødboller i stærk bouillon</b><br />
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Ingredienser til 3-4 portioner<br />
<br />
<i>Kødboller:</i> </div>
<div style="text-align: justify;">
400 g hakket økogris<br />
2 fed hvidløg, fintrevet<br />
1 stykke ingefær, fintrevet <br />
½ bundt koriander, finthakket<br />
Salt + friskkværnet peber<br />
<br />
<i>Bouillon:</i> </div>
<div style="text-align: justify;">
2 store løg, skåret i kvarte<br />
3 gulerødder, skrællet og skåret i 2 cm stykker<br />
3 fed hvidløg, skåret i halve<br />
4-5 cm af en knold ingefær, skrællet og skåret i tynde skiver<br />
Toppe fra et bundt forårsløg<br />
1 limeblad<br />
1 spsk. fishsauce<br />
2 spsk. soya<br />
1 spsk. sriracha, sambal oelek eller anden chilipasta<br />
Vand<br />
<br />
<i>Til servering:</i><br />
200 g risnudler, kogt møre efter pakkens anvisning og overhældt med koldt vand<br />
Et par håndfulde bønnespirer, overhældt med kogende vand<br />
Et stort bundt hakket, frisk koriander<br />
Et par forårsløg i tynde skiver<br />
Limebåde<br />
Chilisauce, fx sriracha<br />
<br />
Alle ingredienser til kødbollefarsen røres grundigt sammen, og herefter kan man med fordel lade kødbollefarsen stå et par timer i køleskabet og trække.<br />
<br />
Imens laves bouillonen: Grøntsagerne brunes i lidt olivenolie og løgtoppene og limebladet tilsættes sammen med vand (så meget at det dækker grøntsagerne), fishsauce, soya og chili. Koger en halv times tid og smages til med salt eller soya og evt. mere chili. Hvis man ikke har gjort sig særligt umage med at rengøre forårsløgstoppene, er det en god ide at sigte suppe igennem et rent viskestykke, alternativt nøjes man blot med en almindelig køkkensi. Hældes tilbage i gryden og bringes i kog. <br />
<br />
Kødbollefarsen formes til små boller, som brunes et par minutter på en varm pande. Hvis man er usikker på saltmængden, kan man stege en test-delle og tilsætte mere salt, om nødvendigt, inden man laver al farsen til boller. De brune kødboller lægges på en tallerken og koges herefter færdige i bouillonen (ved så lav varme at det blot simrer) i cirka 10 minutter. <br />
<br />
Suppen samles ved at man i nogle store, opvarmede skåle lægger en lille håndfuld af de kogte, kolde nudler, 4-5 kødboller og herefter fordeler den meget varme suppe henover. Toppes med bønnespirer, forårsløg og store mængder koriander. Serveres med limebåde og en ikke for sød chilisauce.</div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-71296718086090067372011-07-31T20:18:00.005+02:002011-09-19T21:25:04.981+02:00Vulgær potatisgratin – en hyldest til Franche-Comté<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-hhUWH0V-aA4XCVTU5RCjZJmksrmJQd1Ltbip5qICI4Apiwb4HeVrx-e6bw4-S2VqfSOj1xclWlq_B1eKVTaQZ6gyzgQXfzXch4a5PR3S4gEwk8iVZndvhwIt_fMB4tcnFhljRqCu9lg/s1600/DSCF2987.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-hhUWH0V-aA4XCVTU5RCjZJmksrmJQd1Ltbip5qICI4Apiwb4HeVrx-e6bw4-S2VqfSOj1xclWlq_B1eKVTaQZ6gyzgQXfzXch4a5PR3S4gEwk8iVZndvhwIt_fMB4tcnFhljRqCu9lg/s640/DSCF2987.JPG" width="640" /></a>Opskriften på denne sublime udgave af den mere beherskede klassiker ”flødekartofler” stammer fra sidste års udvekslingsophold i Paris, hvor Louise og jeg inspireret af ostemagasinet <a href="http://www.fromage-gourmand.fr/"><i>Fromage Gourmand</i></a> (der udover en oste-top10 fra en af de mange regioner også hver måned bød på ostetips fra en kendis, som blandt andet gav sit bud på den ideelle osteplatte!!) fik den idé, at det ville virke smart at sige, at man ikke spiste oste fra forskellige regioner den samme uge. Eksempelvis: "Nej, denne uge spiser jeg bare oste fra Île-de-France".<br />
<br />
<a name='more'></a>Som udgangspunkt var der egentlig blot tale om at gå systematisk til værks i det uoverkommelige projekt det er, at smage alle de franske oste på et halvt år. Og lysten til den franske klassiker Gratin Dauphinois opstod i ugen, hvor vi var nået til den østlige region Franche-Comté, hvilket altså gav anledning til noget så smukt og aldeles dekadent som 200 g friskrevet Comté i forening med en halv liter fløde (beklageligvis fra Normandiet) og en blok Bleu de Gex. Man kan selvfølgelig erstatte disse oste med andre af samme type, men vælg for guds skyld oste fra samme region - eller med det danske ostelandkort i tankerne skulle jeg måske sige ø!<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnELYugO0IKyCeyzzOqZljgEiSk3iQz1Ad-6BRYh1X3Xg3pLECWxIENT-PMkbmNq9cTLm6PF5wLEJ6CAAC3lBhsmpLfBQQUTKsp4Wd2iVTeKY9XF4d7BiEuaxuYmdsu-pDZNU0sDVVlkA/s1600/DSCF2972.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnELYugO0IKyCeyzzOqZljgEiSk3iQz1Ad-6BRYh1X3Xg3pLECWxIENT-PMkbmNq9cTLm6PF5wLEJ6CAAC3lBhsmpLfBQQUTKsp4Wd2iVTeKY9XF4d7BiEuaxuYmdsu-pDZNU0sDVVlkA/s640/DSCF2972.JPG" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Gratinen kan spises med et tilsvarende vulgært stykke oksekød, eller måske bare med en grøn salat med god vinaigrette, hvis man synes. </div>
<div style="text-align: justify;">
<b><br />
Vulgær potatisgratin</b><br />
<br />
2 kg kartofler<br />
0,5 l piskefløde<br />
200 g comté eller anden hård bjergost<br />
75 g Bleu de Gex eller anden blåskimmelost<br />
Salt og friskkværnet peber</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver. Comté eller anden hård ost rives groft og blåskimmelosten smuldres eller skæres i ikke alt for store tern. Lægges i lag i en smurt bradepande – gerne tre lag kartofler og to lag ost + salt og peber herimellem. Afslutningsvis fordeles fløden jævnt og der drysses med lidt mere comté på toppen. Bages ved 180 grader til kartoflerne er møre og toppen gylden.</div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-14015217409391950812011-07-29T15:38:00.003+02:002011-09-19T21:18:57.741+02:00Rugbrødssucces!<div style="text-align: justify;">
Ingen surdejsblog uden en opskrift på rugbrød! Denne rugbrødssucces er resultatet af længere tids mere eller mindre heldige eksperimenter, og succesen må til dels tilskrives Camilla Plum og hendes opskrift på Mogens Rugbrød, som findes i DR2-programmet ’Boller af stål’. Opskriften udmærker sig især ved, at rugbrødsdejen kun skal hæve én gang, og det i formen umiddelbart efter at man har rørt den sammen. Smart! Egentlig har jeg blot erstattet knækkede rugkerner med hele, kogte kerner og vand med en blanding af porter og kogevand fra kernerne, hvilket gør brødet mere saftigt, mørkt og rugsmagende.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfrxg8nTYsaErWc4wTkzNxqVhSCfPWsJ6ZAdh63LfZGQLAC11_A59gdZTBgrJ53sOGn7hZQTBqa19SRoWeleg2zuEUXoZOGORx4piLUFuGmL1IUQ6M1xZp25agrfUFsRSWz2CAZrx5BFk/s1600/DSC_8915.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfrxg8nTYsaErWc4wTkzNxqVhSCfPWsJ6ZAdh63LfZGQLAC11_A59gdZTBgrJ53sOGn7hZQTBqa19SRoWeleg2zuEUXoZOGORx4piLUFuGmL1IUQ6M1xZp25agrfUFsRSWz2CAZrx5BFk/s640/DSC_8915.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
<a name='more'></a><b>2 x succes</b></div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
<i>Dag 1 – aften</i><br />
<br />
0,5 dl rugsurdej<br />
1,5 dl vand<br />
1,5 dl rugmel<br />
<br />
5 dl hele rugkerner<br />
1 l vand <br />
1 spsk. havsalt<br />
<br />
Surdej røres sammen med vand og rugmel og efterlades et lunt sted til næste morgen, hvor den bør være boblende<br />
<br />
Rugkernerne koges 15 min. i 1 l vand. Herefter tilsættes saltet og gryden tages af komfuret og efterlades sammen med surdejen på køkkenbordet til næste morgen.<br />
<br />
<i>Dag 2 – morgen</i><br />
<br />
Surdejen<br />
De kogte rugkerner<br />
5 dl væske – en blanding af porter (alternativt hvidtøl) og kogevandet fra kernerne<br />
7,5 dl rugmel<br />
1 - 2,5 dl grahamsmel<br />
2,5 dl fuglefrø – f.eks. en blanding af hørfrø og solsikkekerner<br />
1 spsk. havsalt<br />
1 spsk. maltekstrakt eller mørk sirup<br />
<br />
Rugkerner hældes i en sigte og kogevandet gemmes. Surdejen hældes i en stor skål og røres sammen med porter/kogevand, rugmel, rugkerner, fuglefrø, salt og maltekstrakt. Lad dejen hvile en halv times tid på køkkenbordet, sådan at mel og kerner kan optage noget af væsken og man bedre kan vurdere, om der behøves mere mel. Herefter tilsættes grahamsmel lidt ad gangen, hvis nødvendigt, og der røres grundigt, til dejen har en passende konsistens. Den skal være fast, men stadig let klistret.<br />
<br />
Dejen fordeles i to smurte brødforme (1,5 l) og hæver på køkkenbordet under et lille tag af husholdningsfilm og under opsyn ligeledes! Afhængigt af surdejen, melet og temperaturen på køkkenbordet skal dejen hæve mellem 6 og 12 timer – på en varm sommerdag og med en heftig surdej kan det gå stærkt, og hvis man ikke er opmærksom overhæver dejen og splatter ud, hvilket giver et klægt og fladt rugbrød. Jeg plejer at lade brødene vokse op til kanten af formene og derefter prikke dem grundigt og helt til bunds med en tynd pind, for at sikre at dampen kan slippe ud under bagningen, sådan at der ikke dannes et hulrum mellem skorpen og brødet.<br />
<br />
Bages i 75 minutter ved 180 grader, og herefter kan man med fordel tage brødene ud af formene og stikke et stegetermometer i et af dem, inden man bager dem i 5-10 minutter mere, eller indtil termometret viser 98 grader. Det virker måske en anelse pertentligt, at måle temperaturen på sit rugbrød, men efter sigende er selv nogle få grader afgørende, hvis man vil undgå klæge rugbrød!<br />
<br />
Brødene afkøles på en rist, og vil man undgå en alt for hård skorpe, puttes de i en frysepose, når de endnu er lune. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
</div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-59322366489675114612011-07-28T10:34:00.003+02:002011-09-19T21:18:06.936+02:00Surdej og sommerferie<div style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3GnxA7dbHnFnP8vVQU9W6TVxY2eusl_2eHl6fChv73d7ucqpU7IIQXI2I3F1JjaXiHNZlXyjuQp8LxOWgOHYicHV9de-PLsd5CDxTS3TogFL2cqd4vQLD8aKyFAbhqTNTHiMnbGCE9wc/s1600/DSC_1304.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3GnxA7dbHnFnP8vVQU9W6TVxY2eusl_2eHl6fChv73d7ucqpU7IIQXI2I3F1JjaXiHNZlXyjuQp8LxOWgOHYicHV9de-PLsd5CDxTS3TogFL2cqd4vQLD8aKyFAbhqTNTHiMnbGCE9wc/s640/DSC_1304.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Lad mig indlede med en god nyhed til dem, som overvejer at skippe sommerferien i udlandet, eftersom de ikke ved hvad de skal stille op med deres surdej: I Stockholm findes der nu et <a href="http://www.metro.se/nyheter/sveriges-forsta-hotell-for-surdegar/EVHkdC%21dtFjeZXFaJGro/">surdejshotel</a>, hvor man for bare 200 svenske kroner om ugen kan få passet sin surdej! Surdejshotellet, der drives af delikatesseforretningen og bageriet Urban Deli, befinder sig på Södermalm, nærmere bestemt i byens speltghetto, SoFo (altså "South of Folkungagatan"...), hvor man også finder Saltå Kvarns fine butik, der sælger både stenmalet, biodynamisk mel og gode surdejsbrød. Urban Deli laver i øvrigt nogle helt fantastiske surdejskardemommebullar, som man absolut bør prøve, hvis man er i Stockholm!</div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
<a name='more'></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjV9NYQloSnZ0a7eLi2SvxaH_zZd2WKnoFgK-UL6r3hh48Z33dt6KHvpK3BMiVZJD1q2LAEr0AdyeAEfU8hLJgmuLC_WTIAhDJnIqypGuFf7Ini_QBlZpawx6pAPNYByrU29_lofysuQfA/s1600/DSC_1307.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjV9NYQloSnZ0a7eLi2SvxaH_zZd2WKnoFgK-UL6r3hh48Z33dt6KHvpK3BMiVZJD1q2LAEr0AdyeAEfU8hLJgmuLC_WTIAhDJnIqypGuFf7Ini_QBlZpawx6pAPNYByrU29_lofysuQfA/s640/DSC_1307.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglJzF9nT43QmkGPfR5HzdYrpQbLkTQzTvuOYNQdBrMjw0v5MjsFjmBDQlmNuYgjTpQDmoj9sU0tf4Yi8lywC-xi8-4xSMP_7e1r1VfkYB_z08y33wMko6Cyf7a5YU4d_VacCCBls3Oak0/s1600/DSC_1290.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglJzF9nT43QmkGPfR5HzdYrpQbLkTQzTvuOYNQdBrMjw0v5MjsFjmBDQlmNuYgjTpQDmoj9sU0tf4Yi8lywC-xi8-4xSMP_7e1r1VfkYB_z08y33wMko6Cyf7a5YU4d_VacCCBls3Oak0/s640/DSC_1290.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
Min surdej overlevede heldigvis alle sommerens ferieudflugter på trods af, at den blot blev efterladt alene i køleskabet. Ganske vist trængte den til både rugmel, vand og en sjat yoghurt, da jeg vendte hjem, men efter nogle dages pleje var den igen frisk og ualmindeligt potent! <br />
<br />
I dag blev den til et hvedebrød med virkelig mange birkes. I stedet for at drysse dem ovenpå brødet, har jeg rørt dem i dejen, og derved undgår man det evigt irriterende problem, at samtlige birkesfrø falder af brødet, idet man tager den første bid. Hvis man savner den ristede birkessmag, som frøene får på toppen af brødet, løses dette ved at riste brødet i ikke alt for tykke skiver.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8vwavqIgvoH4xmtxA5BQIEtqMBuEDUATgGw0WNlH8ndcsgIJbqEdn0eQJbxG9oUXiruOhlGw61_08yOb2dFtXpaDg7GiMNuk_7WKfvY12LEFh5clQzAVzzQht2mVRVWpO2zD1FZkFieg/s1600/DSC_1609.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8vwavqIgvoH4xmtxA5BQIEtqMBuEDUATgGw0WNlH8ndcsgIJbqEdn0eQJbxG9oUXiruOhlGw61_08yOb2dFtXpaDg7GiMNuk_7WKfvY12LEFh5clQzAVzzQht2mVRVWpO2zD1FZkFieg/s640/DSC_1609.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Birkesbrød</i></td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1Ffcduh49nzCc75sBLgaoEz70XpcJ_MouvEIeXJlFtIjpExvdcNRMCcDxzU1VUYV79cCqvboyaFzEOgZQHUJ2Po9UCxytcSWGObXwT6Qo-KR3lcwwLEwOVCqZCwTwGhPllTzFLcpkVpw/s1600/DSC_1657.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1Ffcduh49nzCc75sBLgaoEz70XpcJ_MouvEIeXJlFtIjpExvdcNRMCcDxzU1VUYV79cCqvboyaFzEOgZQHUJ2Po9UCxytcSWGObXwT6Qo-KR3lcwwLEwOVCqZCwTwGhPllTzFLcpkVpw/s640/DSC_1657.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Birkesbrød i profil</i></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUiqhKdPCoT9h-1QOFMAc9rSXv0_T_QCR-lGxGQB1g4M6Z79Ed_hg5rjQivy2KAfb1_8XSwLiWaHUazXil378FIlYGcJHHRizlfgd9uKv9-Izi-h9qqa2SfS6vGPC0608myXhpRYdJsK8/s1600/DSC_1677.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUiqhKdPCoT9h-1QOFMAc9rSXv0_T_QCR-lGxGQB1g4M6Z79Ed_hg5rjQivy2KAfb1_8XSwLiWaHUazXil378FIlYGcJHHRizlfgd9uKv9-Izi-h9qqa2SfS6vGPC0608myXhpRYdJsK8/s640/DSC_1677.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Og her med smør!</i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<b>Surdejsbrød med hvede og birkes</b><br />
<br />
2 mindre brød eller 1 ganske stort<br />
<u><br />
Dag 1 - aften</u><br />
<br />
0,5 dl rugsurdej<br />
1,5 dl vand<br />
0,5 dl rugmel<br />
1 dl grahamsmel<br />
<br />
Alle ingredienser røres sammen og efterlades på køkkenbordet natten over, indtil surdejen er boblende og klar til brug.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<u>Dag 2 – morgen</u><br />
<br />
Surdejen<br />
4 dl vand<br />
1 tsk. honning<br />
3 spsk. blå birkes<br />
125 g grahamsmel<br />
300 g hvedemel + omkring 200 g mere til æltning og til bordet, ca. 500 g i alt<br />
1 spsk. havsalt<br />
<br />
Surdej og vand røres sammen og honning, birkes og grahamsmel tilsættes sammen med 300 g hvedemel. Dejen røres hurtigt sammen og hviler på køkkenbordet i 30 minutter. Herefter tilsættes salt og de resterende 200 g mel (sandsynligvis lidt mindre) tilsættes lidt ad gangen, imens dejen æltes grundigt i skålen. Efter 10 minutter burde den være sammenhængende og fast, men endnu let klistret og smidig.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBn6Zr2BwE8fGzS1VJhKRcLXjDz5ebhUTcTAs4_TEQWwhCvXh_mZkncdhygGQz4T6mE2Vl6H0UXKahZJBue5ftlyENLM41yeZjAJhY6rDmJn09vCw2lbD3aU2P-3beXOoT-fcV1Rl71yI/s1600/DSC_1587.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBn6Zr2BwE8fGzS1VJhKRcLXjDz5ebhUTcTAs4_TEQWwhCvXh_mZkncdhygGQz4T6mE2Vl6H0UXKahZJBue5ftlyENLM41yeZjAJhY6rDmJn09vCw2lbD3aU2P-3beXOoT-fcV1Rl71yI/s640/DSC_1587.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>En klat dej, der venter på at blive til brød</i></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAqarZuZTYPsB1hssiyYQ4d-ckWQRbB4s8z_fzGubfD88-Y7WZeJ89ALy3BJ-HyT8kiZRfj6LOW6zta5eAVetMfJz8amp0OZn6xM60OP-qcSVsemnBmb9czUof3asDhEIJo1_ciq09Y_A/s1600/DSC_1593.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAqarZuZTYPsB1hssiyYQ4d-ckWQRbB4s8z_fzGubfD88-Y7WZeJ89ALy3BJ-HyT8kiZRfj6LOW6zta5eAVetMfJz8amp0OZn6xM60OP-qcSVsemnBmb9czUof3asDhEIJo1_ciq09Y_A/s640/DSC_1593.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Hæver til dobbelt størrelse et lunt sted, det tager 3-5 timer. Herefter hældes dejen forsigtigt ud på et grundigt meldrysset bord og formes til et stort eller to mindre brød. Drys let med mel og dæk brødene med husholdningsfilm. Lad hæve endnu en time og snit gerne brødene inden de bages, 5 minutter ved max temperatur, herefter ved 200 grader til de er gennembagte og mørkt gyldne. <br />
<br />
<i>Saltå Kvarn<br />
Renstiernas Gata 27<br />
Stockholm</i><br />
<br />
<i>Urban Deli<br />
Nytorget 4 samt Skånegatan 76<br />
Stockholm</i></div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-80090654594286152052011-07-27T14:35:00.001+02:002011-09-19T21:22:34.082+02:00Hvad man stiller op med 2 kg svesker<div style="text-align: justify;">
Netop hjemvendt fra en badeferie i Nice med kufferten fyldt med lavendelolivenolie, kandiseret frugt og ikke mindre end 2 kg fantastiske, snaskede svesker fra Agen, var det nødvendigt at finde nogle fornuftige anvendelsesmuligheder. Og da der efterhånden også er trængsel i hjemmebaren, virkede det oplagt med en parfait med cognac og svesker. Ganske vist skal der kun bruges 140 gram, men man kan jo lave dobbelt portion…</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizx7vlB0XqGrlSTG61m0QENyUiAwvhPys-qJedieEAkTkVEJM6-t-6o-0FBnFKp_-2Lo87eWUm8RlDF89_f8uesJH3ErIaOlsEualtTHh0JPY3minxXiCajFymaUmXGAPQGcruJJW8M4w/s1600/DSC_0884.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizx7vlB0XqGrlSTG61m0QENyUiAwvhPys-qJedieEAkTkVEJM6-t-6o-0FBnFKp_-2Lo87eWUm8RlDF89_f8uesJH3ErIaOlsEualtTHh0JPY3minxXiCajFymaUmXGAPQGcruJJW8M4w/s640/DSC_0884.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
</div>
<a name='more'></a><b>Vanilleparfait med svesker og cognac</b><br />
<br />
140 g udstenede svesker, gerne fra Agen<br />
6 spsk. cognac<br />
5 æggeblommer<br />
5 dl piskefløde<br />
75 g sukker<br />
Vanillekorn fra halv stang<br />
1 knivspids havsalt<br />
1 tsk. citronsaft<br />
<br />
Sveskerne hakkes groft og puttes i en gryde sammen med cognac og en skefuld af sukkeret Koges op ved svag varme og efterlades herefter på køkkenbordet i et par timer, gerne mere.<br />
Herefter blendes blandingen let med en stavblender, til en art grov sveske-og-sprut-mos. <br />
<br />
De resterende ingredienser piskes sammen til en luftig creme og sveskerne vendes forsigtigt i. Da der er tale om en parfait, går det fint at fryse isen uden en ismaskine, men man kan med fordel piske isen et par gange i løbet af de første timer af indfrysningen.Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-13527268950539207982011-06-09T12:19:00.003+02:002011-09-19T21:24:15.152+02:00Tomat- og chèvresandwich reconstructed<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;">
<img border="0" height="422" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2-yarv-969YDHOoFLUAlhyBtdvCoyVwi8JgY03JIVGxw9K0ecvPiv78Kv7DGGLt7QWoO-faeihQL3vJ5nADs13P6cTrL9SqzzX62xGFSlBSnBM7DKo8HT43EvWdsGnxFuIp_QX6e5Kx0/s640/DSC_0070.JPG" width="640" /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Sidste sommer købte jeg mit livs bedste sandwich i bageriet på hjørnet mellem rue Condorcet og rue Rodier på Montmartre i Paris, og endelig har jeg gjort et forsøg på at genskabe denne sandwich, der i al sin enkelhed bestod af mørkt og sejt hvedebrød med rosiner og nødder og fyld af snaskede, confiterede tomater og syrlig gedeost. Ved et tilfælde faldt jeg over den ikke-fantastiske, men udmærkede gedesmøreost Chavroux i Netto og vidste således straks hvad jeg skulle stille op med den! Resultatet blev måske ikke helt så godt som mit livs bedste, men klart top10 værdig. Man kan med fordel benytte en lidt fastere, mere smuldrende og syrlig gedeost, eller måske spise brødet med smør og parmaskinke.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
</div>
<a name='more'></a><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvzZJiPuoLDHPJG_IbtnK6aiJ4IJGZVDk7Td2440X9pDlS6k6WbrrovjLAk05kbG_-DTd1mMDepjLzKGZaoef_AjFdS2r_sX0xm4fkU4Mv9dFsB9Jg9cCpx_9To0yfMVLmMuo41W3D26w/s1600/DSC_0012.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvzZJiPuoLDHPJG_IbtnK6aiJ4IJGZVDk7Td2440X9pDlS6k6WbrrovjLAk05kbG_-DTd1mMDepjLzKGZaoef_AjFdS2r_sX0xm4fkU4Mv9dFsB9Jg9cCpx_9To0yfMVLmMuo41W3D26w/s640/DSC_0012.JPG" width="640" /></a> </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAL4-f8RlTfscUOwlIboaOodTMDKUsCqdr_v-SVXnWKLg7Y4PKb5k2UFIQ1pt11Bc7YI2Nyn2eg6xMBLOqhznERZv9WK75ODMl7c_yCqb8m1QfFE93-eetSiRqOYgjOs9PERFq4dur8vI/s1600/DSC_0022.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAL4-f8RlTfscUOwlIboaOodTMDKUsCqdr_v-SVXnWKLg7Y4PKb5k2UFIQ1pt11Bc7YI2Nyn2eg6xMBLOqhznERZv9WK75ODMl7c_yCqb8m1QfFE93-eetSiRqOYgjOs9PERFq4dur8vI/s640/DSC_0022.JPG" width="640" /> </a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOcL3yn3PabQNm5fHyJv-sw1FzholKUCICAGrQElWF8kb5CWnXuWmRSMBbPUhL_DybSDMHN4Fok_DSrJTu1WswDnagdIS5g6R0zXGcLMamv7m-wFTfdDQM8QQGNR2dUuNuAHHaEQUbclc/s1600/DSC_0056.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOcL3yn3PabQNm5fHyJv-sw1FzholKUCICAGrQElWF8kb5CWnXuWmRSMBbPUhL_DybSDMHN4Fok_DSrJTu1WswDnagdIS5g6R0zXGcLMamv7m-wFTfdDQM8QQGNR2dUuNuAHHaEQUbclc/s640/DSC_0056.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b>Rosin- og hasselnøddebrød </b></div>
<br />
8 kortere eller 4 lange baguetter<br />
<u><br />
</u><br />
<u>Dag 1 - morgen</u><br />
<br />
0,5 dl rugsurdej<br />
1,5 dl vand<br />
1,5 dl rugmel<br />
<br />
Alle ingredienser røres sammen og står lunt i ca. 12 timer til surdejen er boblende og klar.<br />
<br />
<u>Dag 1 - aften</u><br />
<br />
Surdejen<br />
3 dl vand<br />
1 lille klump gær på størrelse med en ært<br />
1 spsk. black treacle eller mørk sirup<br />
1,5 dl rugmel<br />
5 dl sigtet spelt + ekstra til æltning og til bordet<br />
1,5 spsk. halvsalt<br />
1 dl (med top) hasselnødder<br />
1 dl (med top) mørke rosiner<br />
<br />
Surdejen røres sammen med vand og gæren opløses heri. Treacle og rugmel røres i og speltmelet tilsættes. Dejen røres let sammen og hviler en times tid. Herefter tilsættes salt og tørrede frugter og dejen æltes grundigt ved at man trækker og folder den i skålen i cirka 10 minutter. Der skal med al sandsynlighed tilsættes mere speltmel under æltningen, men ikke for meget. Dejen skal være let klistret, men dog sammenhængende, smidig og nogenlunde fast. <br />
<br />
Hæver 12 timer i køleskabet i en skål eller plasticbøtte med tætsluttende låg. De første par timer kan man med en times mellemrum spænde dejen ved at trække og folde den et par gange.<br />
<i><b><br />
</b></i><u>Dag 2 – morgen</u><br />
<br />
Dejen vendes forsigtigt ud på et grundigt meldrysset bord. Trækkes i rektangulær facon og skæres ud i 5 cm brede strimler – enten på den lange eller den korte led. Flyttes forsigtigt til bagepapir og hæver 1 time. <br />
<br />
Bager 20 minutter, de første 5 minutter ved 250 grader, herefter ved 200 grader.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8yy4sR-aefsbrxCaP81nnxGkzJOCBPrWcdF1tVGdOZUC_tuJqOz-peWj7z5jwkhTTYRROPWAMm4OLypyBUZfIQNqNf4w3bEFxs5R3J96T_lXbremLQokKD3kBc4M85fcd6huQslqSilY/s1600/DSC_0026.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8yy4sR-aefsbrxCaP81nnxGkzJOCBPrWcdF1tVGdOZUC_tuJqOz-peWj7z5jwkhTTYRROPWAMm4OLypyBUZfIQNqNf4w3bEFxs5R3J96T_lXbremLQokKD3kBc4M85fcd6huQslqSilY/s640/DSC_0026.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvCSwoH4nee5epT_ey2PI1skuQkfzdH1FofsKPYqHC-IqPKRbOlTEfGKTYbdnL-MDhyphenhyphendoM39zYUA3EH83Gbk_HsImQ9RwM-KFiAfVlaRjK_D48phWVLeZCSA4AspZ8X16HKay2S-dkEDU/s1600/DSC_0034.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvCSwoH4nee5epT_ey2PI1skuQkfzdH1FofsKPYqHC-IqPKRbOlTEfGKTYbdnL-MDhyphenhyphendoM39zYUA3EH83Gbk_HsImQ9RwM-KFiAfVlaRjK_D48phWVLeZCSA4AspZ8X16HKay2S-dkEDU/s640/DSC_0034.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-91661128940355898602011-04-21T18:43:00.002+02:002011-09-19T21:19:34.140+02:00Spelt, abrikoser og græskarkerner<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjul0pHn9JJ4I21dZ9obo7ORTX6TH6tssSiRl8cgb0pVN49GAOdEE1KJBzzWn-jJ6ssT6LalSd-lh04-JalNYhZdc_oQ1gmRhMBcaLpM6a0B8zvK8LEmU9W_VAr3LUiA0HDcjI1k9x0KKo/s1600/DSC_8959.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjul0pHn9JJ4I21dZ9obo7ORTX6TH6tssSiRl8cgb0pVN49GAOdEE1KJBzzWn-jJ6ssT6LalSd-lh04-JalNYhZdc_oQ1gmRhMBcaLpM6a0B8zvK8LEmU9W_VAr3LUiA0HDcjI1k9x0KKo/s640/DSC_8959.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<span style="font-style: italic;">På dette portræt ser det måske ud til, at der er foruroligende langt mellem abrikoserne. </span></div>
<div style="text-align: center;">
<span style="font-style: italic;">Men det er altså ikke tilfældet!</span></div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
Man kunne præsentere dette brød som en (lidt mere) ernæringsmæssigt korrekt udgave af de fantastiske müsliboller, som fås hos Schweizer Bageren i M.P. Bruunsgade. De er særligt gode til eftermiddagsteen (gerne med meget smør og meget appelsinmarmelade!), dette brød ligeså, men faktisk fungerer det også udmærket som et mere substantielt indslag, eksempelvis som morgenmad. Og så er det allerhelvedes godt med Thises Vesterhavsost! </div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
<a name='more'></a>Brødet, der er bagt af speltmel, er lavet på rugsurdej, hvilket går rigtig fint til lyse brød. Har man en hvedesurdej, kan man selvfølgelig bruge den, men hvis man blot har en rugsurdej og (ligesom mig) synes, at det er anstrengende nok at holde den i live, er der altså ingen grund til bekymring. Til gengæld vil jeg insistere på, at man bruger økologiske abrikoser, da de altså smager af væsentligt mere, end de unaturligt orange, konventionelle af slagsen. Og nu til opskriften.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b>Surdejsbrød med abrikoser og græskarkerner</b></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<u>Dag 1 - aften</u></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
knap 1 dl surdej</div>
<div style="text-align: justify;">
1,5 dl vand</div>
<div style="text-align: justify;">
0,5 dl rugmel</div>
<div style="text-align: justify;">
1 dl sigtet spelt</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Rør alle ingredienser sammen og lad surdejen stå lunt og overdækket 12 timer</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<u>Dag 2 - morgen</u></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Surdejen fra dagen før</div>
<div style="text-align: justify;">
2 dl vand</div>
<div style="text-align: justify;">
1 spsk. sirup </div>
<div style="text-align: justify;">
1 dl græskarkerner</div>
<div style="text-align: justify;">
1 dl tørrede abrikoser, groft hakkede</div>
<div style="text-align: justify;">
6 dl sigtet spelt</div>
<div style="text-align: justify;">
1/2 spsk. salt</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Surdejen røres ud i vandet og siruppen tilsættes sammen med græskarkerner og abrikoser. Herefter røres melet i, så det nogenlunde er jævnt fordelt. Inden dejen tilsættes salt og æltes, efterlades den på køkkenbordet en halv time. I mellemtiden udvikles glutennetværket i dejen, helt uden at man anstrenger sig, og dejen bliver elastisk og meget nemmere at håndtere (med et flot fransk ord kaldet <i>autolyse</i>, metoden er udviklet af den franske <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Raymond_Calvel">brødprofessor Raymond Calvel</a> fra det franske korn- og mølleriuniversitet ENSMIC). Da dejen er forholdsvis blød, kan man med fordel ælte den i skålen, ved at ligesom at trække og folde den med den ene hånd (og på den måde vil salten også fordele sig). Dejen vil med al sandsynlighed klistre sig fast til ens fingre, men efter 10 minutters trækken og folden burde den blive til en sammenhængende klump og slippe. Man kan tilsætte mere mel under æltningen, hvis dejen er meget blød, men i beherskede mængder, så man undgår at brødet bliver tørt og trist. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Dejen hæver i skålen til den er boblende og vokset til dobbelt størrelse, omkring 4 timer. Herefter hældes den ud på et grundigt melet bord og foldes forsigtigt nogle gange og formes i brødfacon. Hæver en time, snittes og bages til sidst en halv times tid, de første 5 minutter ved 250 grader, herefter ved 200 grader. Gerne på en bagesten. Smid evt. en kop vand i bunden af ovnen, umiddelbart efter at brødet er kommet ind. Dampen sænker temperaturen i brødets overflade og forsinker skorpedannelsen, således at brødet ikke sprækker, når det vokser under bagningen. Senere kan man åbne ovnen et par gange under bagningen, for at lukke dampen ud igen, hvorved skorpen bliver mere sprød. </div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-16306177664911372982011-03-10T00:41:00.000+01:002011-09-19T21:19:34.132+02:00Limfjordsporter og Cointreau<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguFwjpDCyACzeylxJjuvjsj7kebJJ_XSC-jxAEMUCnJDOgkbfjFUX2VPmRvKkw15f0RtfgFCkKDj89_0QyFgoms1gLe6v4Qz08uTvxvqZ_mOBugEb9ABFw2ZhlCuvkXg4w8JO6iRU-wV0/s1600/DSC_2648.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguFwjpDCyACzeylxJjuvjsj7kebJJ_XSC-jxAEMUCnJDOgkbfjFUX2VPmRvKkw15f0RtfgFCkKDj89_0QyFgoms1gLe6v4Qz08uTvxvqZ_mOBugEb9ABFw2ZhlCuvkXg4w8JO6iRU-wV0/s640/DSC_2648.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
Min surdej blev på beklagelig vis forsømt, da jeg skrev eksamensopgave i slutningen af sidste semester. Og efter et par mislykkede forsøg på at genoplive den, hældte jeg den til sidst ud. Den var ganske vist hverken muggen eller på anden måde i egentligt fordærv, derimod var den blevet så sur, at den lugtede som eddike og fik dejen til at opføre sig mystisk, når jeg bagte med den. <br />
<br />
I forårets anledning har jeg nu sat mig for at fremstille en ny surdej, og også denne gang følger jeg anvisningen på min yndlingsbrødblog <a href="http://paindemartin.blogspot.com/">Pain de Martin</a>. Denne aften har jeg således i et syltetøjsglas blandet 1 spsk. økologisk rugmel med 2 spsk. vand og placeret det et lunt sted med låget skruet løst på. I overmorgen (aften) tilsætter jeg endnu en spsk. rugmel, og morgenen herefter endnu 2 spsk. rugmel og 30 g vand. På fjerdedagens aften skulle surdejen gerne være boblende og klar til brug! Er det ikke tilfældet, fortsætter man med at fodre den med mel og vand. Hvilket i øvrigt også er strategien, hvis man har brug for en større mængde surdej end den her genererede. <br />
<br />
Jeg planlægger at indvie den nye surdej med dette brød med rug og Limfjordsporter, som jeg også bagte sidste år. Porteren gør brødet både bittert og aromatisk, hvilket ganske overraskende var fantastisk godt i kombination med en chokoladesauce med Cointreau, der i nedkølet tilstand blev til overdådigt smørepålæg.<br />
<br />
<a name='more'></a><b>Surdejsbrød med rug og porter</b><br />
<br />
<u>Dag 1 - aften</u><br />
<br />
100 g rugsurdej<br />
3 dl rugmel<br />
3 dl vand<br />
<br />
Surdejen hældes i en skål og røres sammen med vand og mel. Står lunt og overdækket til næste dag.<br />
<br />
<u>Dag 2 - morgen</u><br />
<br />
surdejen <br />
1 Limfjordsporter<br />
20 g salt<br />
150 g rugmel<br />
500 g hvedemel<br />
<br />
Varm øl op til kogepunktet i en gryde og tag den af blusset. Opløs salt i den lune øl, der herefter køles ned til ca. 30 grader. Tilføj surdejen fra dagen før, rugmel og til sidst hvedemel og rør eller ælt dejen grundigt sammen, ca. 10 minutter. Lad dejen hæve 4 timer. Herefter hældes den i en smurt form og hæver endnu 1-2 timer, til den er vokset til dobbelt størrelse. Snit brødet i toppen og bag den omkring 1 time, de første 5 minutter ved 250 grader, herefter ved 200 grader. <br />
<br />
<b>Chokoladesmørepålæg med Cointreau</b><br />
<br />
50 g god, mørk chokolade<br />
15 g smør<br />
40 ml piskefløde<br />
2 tsk. Cointreau<br />
<br />
Alle ingredienser varmes langsomt op i en gryde ved svag varme. Fortsæt med at røre indtil både smør og chokolade er smeltet og saucen er glat og ensartet. Hæld herefter den lune sauce i et steriliseret glas og lad den stå i køleskabet indtil konsistensen er fast og smørbar. Her kan den holde sig i et par dage. </div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-73471379859950701922011-03-06T22:40:00.002+01:002011-09-19T21:06:46.125+02:00Brioche Parisienne<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYA3zjkT8l0w8JJJwjbZ2V7-o9KI038uhcp2QgQg-fwBRU5eMuqyXsoZmgP-4NHK0iMr77byFjBPBEaHAMFwEsRzN9gljr7fp__t-KMayKjoO29Lmdpd9z4x1Vh_nL4W4atRlw2rE6kik/s1600/DSC_8739.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="456" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYA3zjkT8l0w8JJJwjbZ2V7-o9KI038uhcp2QgQg-fwBRU5eMuqyXsoZmgP-4NHK0iMr77byFjBPBEaHAMFwEsRzN9gljr7fp__t-KMayKjoO29Lmdpd9z4x1Vh_nL4W4atRlw2rE6kik/s640/DSC_8739.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
Min besættelse af briocher begyndte allerede inden jeg nogensinde havde smagt en sådan, og min kærlighed til denne franske forening af kage og brød skulle inden længe vise sig, at være umulig at underlægge fornuftens erkendelsesformer. Besættelsen opstod takket være Émile Zola, der i romanen <i>Germinal</i> lader en af sine karakterer, den rige (og derfor fede samt tøffel- og flonelsmorgenkåbeklædte) Madame Grégoire, tale henført om en nybagt, gylden brioche, der får ”alle ansigter til at stråle”, idet den kommer på morgenbordet:</div>
<div style="text-align: justify;">
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
»De satte sig endelig til bords, chokoladen dampede i kopperne, længe talte man kun om briochen. Mélanie og Honorine blev stående og fortalte enkeltheder fra bagningen, de så på, hvordan de proppede sig med glinsende læber, og sagde at det var en fornøjelse at bage kager, når man så herskabet spise med så god appetit.«<br />
</div>
<a name='more'></a>Man kunne hævde, at der er tale om en slags sublimeret kærlighed af den klassiske, litterære slags, som i et utal af romaner er blevet frustreret i mødet med dens objekt. Og jeg ved da heller ikke hvor mange halvtørre og helt usandsynligt luftige (man bliver næsten forskrækket, når man løfter et halv meter langt stykke bagværk, og det mest af alt føles som et brødformet badedyr) briocher jeg har investeret i, i min søgen efter en, der var min kærlighed værdig. Min vedholdenhed blev dog belønnet, da jeg en dag besluttede at prøve hos <a href="http://www.laduree.fr/">konditoriet Ladurée</a>, ud fra den forestilling, at deres version om nogen måtte kunne føre til en bestemmelse af, hvorvidt det var de andre parisiske bageres udførsel eller selve konceptet ’brioche’, den var gal med. Og hos Ladurée fik jeg endelig en brioche, som i det mindste berettigede dette bagværks eksistens.<br />
<br />
At den brioche, jeg selv bagte forleden efter en opskrift i en fransk bagebog, var den første jeg har smagt, som var virkeligt sublim og ikke blot almindeligt lækker, skyldes med al sandsynlighed ikke, at mit hjemmebag er bedre end Ladurées, men måske snarere, at brioche (ligesom alt andet bagværk med vanvittige mængder smør og æg) absolut skal spises i det selvsamme øjeblik, den er afkølet!<br />
<br />
Selve fremstillingen gjorde i øvrigt ikke glæden mindre. O, hvilken lykke at masere en halv pakke smør ud i den sparsomme mængde dej! Og dertil må tilføjes: At dømme ud fra dejens opførsel, er melmængden lige præcis tilstrækkelig til at bære smørret og give det facon, sådan at briochen ikke bare smelter, når den kommer i ovnen.</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjg1vdiJ3OrLjYV5IGlPSGwuTjCA2z_4E5R0_-gKrMfXuci0PzawUHouJGPgosDWv5FG8AlvF5dmk-oMIogkPeBgqYW6Lf-y3trBhmdMTVqC3ogaYMRiofxJcuWQRTGS6L9zAwgn9KbERY/s1600/DSC_8730.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="476" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjg1vdiJ3OrLjYV5IGlPSGwuTjCA2z_4E5R0_-gKrMfXuci0PzawUHouJGPgosDWv5FG8AlvF5dmk-oMIogkPeBgqYW6Lf-y3trBhmdMTVqC3ogaYMRiofxJcuWQRTGS6L9zAwgn9KbERY/s640/DSC_8730.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<i> Konstruktionen kollapsede i ovnen, de 170 gram mel til trods! </i></div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
Egentlig havde jeg tænkt, at briochebagningen ville være den oplagte lejlighed til at prøvesmage al den fantastiske hagelslag, som den føromtalte Louise bragte med fra en udflugt til Holland. Jeg nåede imidlertid kun at tage en enkelt bid brioche med mørke chokoladespåner, før jeg hældte dem alle af igen. Det kan faktisk godt blive for meget af det gode. Så hagelslag-prøvningen må vi have til gode til en anden gang! Som akkompagnement vil jeg i stedet anbefale en kop te, eller man kan som den vulgære Famille Grégoire forsøge sig med varm chokolade.<br />
<br />
<b>Brioche Parisienne</b><br />
<br />
115 g smør<br />
10 g gær<br />
1,5 spsk. mælk<br />
170 g mel<br />
10 g sukker<br />
1 tsk. vanillesukker<br />
½ tsk. Salt<br />
2 æg<br />
<br />
Dag 1 - aften<br />
<br />
Smørret skæres i små tern og stilles et lunt sted, indtil det bliver blødt. Gæren røres ud i den lunede mælk. Sigt melet ned i en skål og vend sukker, vanillesukker og salt i. Lav en fordybning i melblandingen og slå æggene ud heri, tilføj mælken. Rør (eller brug hænderne) til det bliver en jævn grød. Ælt det bløde smør ind i massen – tilsæt evt. endnu en smule mel – og saml det til en fast, men blød og let klistret dej. Dæk skålen med husholdningsfilm og lad dejen hvile, først lunt i halvanden time og derefter natten over i køleskabet.<br />
<br />
Dag 2 – morgen<br />
<br />
Dejen tages ud af køleskabet og efterlades et lunt sted en times tid. Smør en briocheform i mellemtiden. Dejen vendes ud på et melet bord og æltes grundigt, deles i to boller – en lille på omkring 90 g og en stor på omkring 350 g. Den store bolle lægges nederst i briocheformen, og i en lille fordybning placeres den lille bolle. Hæver et lunt sted halvanden time og pensles forsigtigt med en æggeblomme rørt sammen med en spsk. vand. Bages i 30 minutter ved 170 grader. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-24227997436103889582010-10-11T17:35:00.005+02:002011-09-19T21:23:43.546+02:00Den landflygtige pølseret<div style="text-align: justify;">
Den såkaldt svenske er en pølseret af tvivlsom oprindelse. Den kan opleves i mange forskellige kulører, teksturer og konsistenser, men dog har alle versioner følgende til fælles: pølle, kartoffel og løg samt tomat i en eller anden form. I mit barndomshjem blev den til min lillebrors store – og min begrænsede - fornøjelse serveret med røget medister og flåede tomater. Ikke at jeg foretrækker den mere udbredte version med wienerpølse og blegrød sauce af tomatpure og mælk, med hvilken de udkogte kartoffeltern nærmest er gået i et. Denne velkendte supermarkedsdelikatessens ”lune ret” serveret i leverpostejsbakke er en version af pølseretten, som jeg først stiftede bekendtskab med, da jeg som gymnasieelev på Aalborghus Gymnasium begyndte at frekventere det navnkundige supermarked Nanok (beliggende på Grønlandstorvet...). Og således fik jeg pludselig øjnene op for, hvor mange forskellige fortolkninger der alene i Jylland findes af denne ret. </div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhPSGb6nU0cI68htVh01Vu7wwrOqAOhRNhX-H3UAmfgSiLmKkgf9wpKqvUbYXokcqpO56F4MzSy4EFyxic0XC2NFKudPR2u1VHhhfJSduwf8iedqn87tYoPqWZEBXT02YkwbgnQIwzV7Y8/s1600/DSC00459.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhPSGb6nU0cI68htVh01Vu7wwrOqAOhRNhX-H3UAmfgSiLmKkgf9wpKqvUbYXokcqpO56F4MzSy4EFyxic0XC2NFKudPR2u1VHhhfJSduwf8iedqn87tYoPqWZEBXT02YkwbgnQIwzV7Y8/s640/DSC00459.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: center;">
<i>Ifølge emballagen (nu mindre leverpostejsagtig) er der tale om en delikatesse...</i></div>
<div style="text-align: center;">
<i><br />
</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<a name='more'></a>En af mine foretrukne aversioner, er den form for begrebsrelativisme, der uden videre accepterer alle tænkelige og utænkelige udgaver af klassiske retter som lige rigtige, så man kan forestille sig, at det pludselig blev vigtigt for mig at finde frem til den sande svenske pølseret. I mange år at spekulerede jeg over den forvirrende diversitet inden for denne danske klassiker og ikke mindst dens påståede svenske oprindelse. Så da jeg på et udvekslingsophold i Frankrig havde held til at træffe den tidligere omtalte svenske Louise, virkede det oplagt at bede hende kortlægge den svenske pølserets herkomst, og vigtigst måske: udpege én af de mange versioner som den sande. Det gik imidlertid ikke så let, da hun ikke umiddelbart ville kendes ved den. Hvilket måske ikke er så overraskende, da det generelt plejer at være et tilfælde af det modsatte, når retter helt eksplicit erklærer at være af en bestemt nationalitet – som den såkaldte ”japanske ret” i den første Karolines Køkken-bog fra 1972, eller den lyserøde salami, der sælges som dansk i franske supermarkeder. Ikke desto mindre har min far sin version fra farmor Inger, der igen har den fra Kirsten i Göteborg – så et eller andet må den jo have med svenskerne at gøre! Og da jeg så insisterende forklarede Louise om denne rets beskaffenhed, kom hun pludselig i tanke om retten ”korv stroganoff”: en ret med pølse og tomatsauce, der er en sand klassiker inden for <i>nya husmanskost</i>. Den svenske korv stroganoff adskiller sig ved at pølsen (den sagnomspundne Falukorv fra Falun i Dalarna) typisk udskæres i bjælker (antageligvis for at illudere strimler af oksekød, som jo indgår i originalen boeuf sauté stroganoff) og ved tilbehøret i form af ris eller kogte kartofler – serveret à coté. Men omvendt har den det tilfælles med den danske svenske pølseret, at ingen i dens hjemland heller rigtig synes at ville kendes ved den. Mens vi her i landet tilskriver svenskerne retten, er det nærmest som om, at de med betegnelsen ’stroganoff’ prøver at give Rusland skylden for denne tilberedning af pølse. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg forestiller mig altså, at jeg med opdagelsen af korv stroganoff har fundet den autentiske svenske pølseret, og det virker jo umiddelbart som en lykkelig slutning. Men taget i betragtning, at der findes dobbelt så mange svenskere som danskere, er det også nærliggende at antage, at der findes dobbelt så mange fortolkninger af korv stroganoff som af svensk pølleret. Og så er vi jo for så vidt endnu længere fra en løsning end før. Og rettens slægtskab med den, som Camilla Plum så smukt udtrykker det, på det internationale menukort skamredne boeuf sauté stroganoff, gør bestemt ikke mysteriet mindre komplekst. Særligt ikke taget betragtning at denne påståede russiske rets navn klinger utroligt fransk. Rettens spor peger så at sige i alle tænkelige gastronomiske retninger og synes at fortabe sig et sted på det europæiske kontinent...</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWJH36si_1Z6qKQHesfTWgES8blJ6tvobt72MereQ6PSZSstYJI36ilohyju4UZHPYQlnBSBnuVd4dlVOOsIwIMt3DXnP1EedGF38mG90jkeQU79EAAnDRZagBie_UIjFkovBypG_abt8/s1600/DSC_5122.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWJH36si_1Z6qKQHesfTWgES8blJ6tvobt72MereQ6PSZSstYJI36ilohyju4UZHPYQlnBSBnuVd4dlVOOsIwIMt3DXnP1EedGF38mG90jkeQU79EAAnDRZagBie_UIjFkovBypG_abt8/s640/DSC_5122.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
Jeg bringer derfor denne opskrift, der er en forbedret udgave af den, som jeg fandt i en svensk børnekogebog:</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b>Korv stroganoff </b></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Smør</div>
<div style="text-align: justify;">
½ Falukorv i stave</div>
<div style="text-align: justify;">
1 kop champignon i skiver <br />
1 løg i fine tern</div>
<div style="text-align: justify;">
1 fed hvidløg, finhakket</div>
<div style="text-align: justify;">
1 spsk. mel</div>
<div style="text-align: justify;">
3 spsk. koncentreret tomatpure</div>
<div style="text-align: justify;">
3 spsk. ketchup</div>
<div style="text-align: justify;">
2 dl vand</div>
<div style="text-align: justify;">
1 tsk. estragon</div>
<div style="text-align: justify;">
friskkværnet peber</div>
<div style="text-align: justify;">
1 dl creme fraiche</div>
<div style="text-align: justify;">
hakket persille</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Pølsestave brunes i smør og tages herefter op af panden, gentag med de skivede champignon. Løg og hvidløg steges ved svag varme til de begynder at tage farve. Pølse og champignon tilsættes igen sammen med mel, og der røres grundigt inden tomatpure og ketchup tilsættes. Vandet hældes på sammen med krydderier og det hele koger i 5 minutter. Herefter tilsættes creme fraiche og retten varmes igennem uden at koge. Serveres med persilledrys og løse ris eller kartofler, og også gerne kolde Pripps Blå! </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-6656466608676595462010-09-23T22:05:00.004+02:002011-09-19T21:17:30.341+02:00Historiske hotdogs på Lidingö<div style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqT7TvIrzUOPmr-zOcNTe5ZbE7WS5vcwaqWggho1BM53oNcafwkPLf9coVsqDjYyorNwEsMD2J8ca99Qp0hdS6eOuKYtKvs84ScULQOE9gic80zNHFDcMjTthAti6FwzDkzqvGQD0-Bhk/s1600/DSC_5318.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqT7TvIrzUOPmr-zOcNTe5ZbE7WS5vcwaqWggho1BM53oNcafwkPLf9coVsqDjYyorNwEsMD2J8ca99Qp0hdS6eOuKYtKvs84ScULQOE9gic80zNHFDcMjTthAti6FwzDkzqvGQD0-Bhk/s640/DSC_5318.JPG" width="640" /></a></div>
I dette indlæg skal det handle om noget, jeg ikke så ofte forsøger mig med: pølsevogne. Anledningen er, at jeg netop er hjemvendt fra en heftig weekendtur i Stockholm, hvor jeg blandt andet kunne konstatere, at surdejsbrød virkelig ER trendy. Da min lillebror er medforfatter af en hotdog-blog, var det oplagt at skrive en mindre reportage fra den Stockholmske hotdogscene og jeg fik således lejlighed til at spise frokost ved en af Sverigeshistoriens vigtigste pølleboder: Prestogrillen på Lidingö.<br />
<br />
<a name='more'></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8S-WmUppGVu5Rtkwo_EFXY27FOYeVEfaY8G5pyd6KJTgwyY86Wg7Q0cMR6yd0YKkFlepinFYmhdXylez9O-sxrGTGi6w4g5wlBEjmSvIq1r5Fzg72qQ7VoOxYFGTZWd3GWMd04TYEsrc/s1600/DSC_5367.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="425" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8S-WmUppGVu5Rtkwo_EFXY27FOYeVEfaY8G5pyd6KJTgwyY86Wg7Q0cMR6yd0YKkFlepinFYmhdXylez9O-sxrGTGi6w4g5wlBEjmSvIq1r5Fzg72qQ7VoOxYFGTZWd3GWMd04TYEsrc/s640/DSC_5367.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Ordet pøllebod yder dog på ingen måde dette spisested retfærdighed: der er i sandhed tale om en institution inden for <i>snabbmat</i>, idet Prestogrillen er blandt Sveriges allerførste grillbarer – eller <i>gatukök</i> [gadekøkken], som er det mere velklingende svenske ord for samme sag. Dens historie går helt tilbage til 1960, hvor en ung musikstuderende gik ind i friturebranchen, for at tjene til sine studier. Prestogrillen udvidede dog inden længe menukortet og kan således tage æren for den måske vigtigste revolution i nyere svensk fast food-histoire, opfindelsen af svenskens højest elskede snabbmat: <i>tunnbrödsrullan</i>, der er som en svensk udgave af rullekebab, hvor fladbrødet er udskiftet med blødt, nordsvensk <i>tunnbröd</i> og fyldet findes i et utal af varianter. Alene på Prestogrillen 29 slags!! Heriblandt de klassiske svenske kombinationer som også er at finde i hotdogs: pølse, mos, skaldyrssalater og syltede agurker, men også mere eksotiske udgaver: thai-, bombay- og londonruller, med marineret kød, chili- og karrydressing, friturestegt fiskefilet og worchestershiresauce. Særligt interessante er rullerne, der synes rettet mod bestemte faggrupper: <i>polis-</i> og <i>taxirullen</i>. Som min svenske veninde, Louise konstaterede: ”dom kan liksom se vad poliser behöver”. Køen af kendis-stamkunder taget i betragtning, kan de ikke blot se hvad politibetjente og taxichauffører behøver, og blandt de vigtigste celebrities kan nævnes den svensk-sovjetiske hækkeløber, Gudmilla Engquist, der i 1991 sikrede Sovjetunionen VM-guld i 100 meter hækkeløb. Herefter fulgte en storslået karriere og mange guldmedaljer ved både OL og VM. Efter en kræftsygdom skiftede hun branche og blev bobslædekører, heller ikke uden succes. Denne karriere fik dog også en kedelig afslutning, da hun i 2003 blev taget i at bruge anabolske steroider. Hendes foretrukne rulle skulle være kyllingefilet og kartofler.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMxlB1BpITK-EXExp1ESylC87sXJtQc0uzF1_8lmMfkCswSdy2njEk5xDI9-y3eZfCGPP-ay_GTxleON2bbGIXl_AGpvpWp6lkFHLgYxzhX42fKq8xbqkSK6iVs-fsDrYCR8RQmF4JZgk/s1600/ruller.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMxlB1BpITK-EXExp1ESylC87sXJtQc0uzF1_8lmMfkCswSdy2njEk5xDI9-y3eZfCGPP-ay_GTxleON2bbGIXl_AGpvpWp6lkFHLgYxzhX42fKq8xbqkSK6iVs-fsDrYCR8RQmF4JZgk/s640/ruller.jpg" width="640" /></a></div>
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Prestogrillens historie er imidlertid ikke blot én om fallerede, kommunistiske atletikstjerner og nyskabelser på den nordiske pølsemenu – også den svenske klassekamp har udspillet sig her, og grillen står som et monument over hele det svenske, socialdemokratiske toleranceprincip. Da friturelugten i de tidlige 60’ere begyndte at brede sig på Lidingö (der alle dage har været overklassens ø, befolket af mondæne velhavere med havearkitekter og dyre, tyske biler - og engang også af ABBA-parret Björn og Agnetha), gav det anledning til stor harme blandt de lokale. Af disse skal nævnes en greve, der følte sig så forulempet, at han efter sigende udkom dagligt i lokalavisens debatsektion, hvor han fuld af foragt slog fast, at grillen lugtede af underklasse. Løsningen på konflikten kom først, da kongen – den nuværende Carl Gustafs farfar, kong Gustaf Adolf – mæglede i striden og altså gav grillbaren sin velsignelse. Siden da er grillen, takket være tunnbrödsrullens enorme succes, flyttet til mere eksklusive lokaler, og i 1996 blev den overtaget af den nuværende ejer Kenneth, der også har lagt navn til en rulle. <br />
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZQD7fIfnhSQqHKJFrKNknBZDqvOUobi1WXIN4SeChcBNtOdPuBK_fNU_kkvG1-S6zexr-s9cBllhc69k3vUchkGv_8L_GOnYcrFpTIPl8nY58IIkxbPLFIwfhbGtvrxRv28M0eNgX0Tg/s1600/DSC_5301.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="425" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZQD7fIfnhSQqHKJFrKNknBZDqvOUobi1WXIN4SeChcBNtOdPuBK_fNU_kkvG1-S6zexr-s9cBllhc69k3vUchkGv_8L_GOnYcrFpTIPl8nY58IIkxbPLFIwfhbGtvrxRv28M0eNgX0Tg/s640/DSC_5301.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det var dog hverken <i>Kenneth-rullen</i> eller nogle af de andre specialruller, vi testede mandag formiddag, hvilket egentlig er beklageligt. Men da vi var ude i et hotdog-reportage-ærinde, var der ikke andet at gøre, end at bestille en <i>specialare</i> med stegt pølse, mos og <i>bostongurka</i>, der er som en slags blendet syltet agurk. En ikke særligt håndterbar hotdog, dens højde taget i betragtning. Men det skal tilføjes, at mosens tyngde gør, at denne topping er væsentligt mere stabil end syltede agurker stablet ovenpå rå og ristede løg, der må siges at udgøre en rigtig dårlig konstruktion. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>Prestogrillen kan besøges på adressen:</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>Drottvägen 14</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>13181 Lidingö</i></div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3181758460586615040.post-71354067506535234372010-08-25T14:41:00.000+02:002011-09-19T21:19:34.137+02:00Kære surdejsdagbog...<div>
<div style="text-align: justify;">
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiNRYTmPiHjZoVw1zYu3uBsd5j4I0nNzWa-qIc8WVW10JMlz6qlSnmjuY6Ss07qx81KLByj_9692k3ViZLqW4a_da5ucTkHOAkC12bdMJczYojbBIPgqP8MZ7hBppZ_BmA_pOTuKs9Wpzs/s1600/DSC_2515.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiNRYTmPiHjZoVw1zYu3uBsd5j4I0nNzWa-qIc8WVW10JMlz6qlSnmjuY6Ss07qx81KLByj_9692k3ViZLqW4a_da5ucTkHOAkC12bdMJczYojbBIPgqP8MZ7hBppZ_BmA_pOTuKs9Wpzs/s640/DSC_2515.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Det lave brød!</i></td></tr>
</tbody></table>
Det er svært at forestille sig, hvad der kunne udgøre et mere passende emne for dette mit første indlæg på denne min første madblog, end mit første vellykkede surdejsbrød! Efter at have passet og plejet min surdej og fodret den dagligt med vand og biodynamisk mel, efter udførligt at have noteret alle observationer angående dens lugt, konsistens og farve i min nye surdejsdagbog, ja, efter en weekendtur til farmor Inger (der ikke helt syntes at forstå den megen opmærksomhed, som bøtten med surdej var genstand for. Hun, der gennem årtier har bagt fantastiske rugbrød, er tydeligvis af en anden generation, med en helt andet pædagogisk tilgang til sin surdej) og et par mislykkede brødforsøg (åh, hvilken frustration!), blev surdejen endelig til et smukt og velsmagende, men dog stadig lidt lavt brød.<br />
<br />
<a name='more'></a>Jeg ved ikke helt, hvad der gik galt de første par gange - antageligvis var min manglende tålmodighed (eller rettere, store lyst til at se dejen forvandles til brød inde i ovnen) medvirkende til at dejen ikke hævede nok. Det er altså vigtigt at have noget andet at give sig til, mens dejen vokser. Noget, der kan aflede ens opmærksomhed, så man ikke ligesom jeg giver op, så snart dejen er blevet en halv centimeter højere og hiver den ud af skålen og hælder den ind i ovnen - uden at lade den efterhæve – for 30 minutter senere at konstatere at resultatet er fladt og aldeles uluftigt. Som en af mine surdejsguruer – Martin med den fantastiske surdejsblog <a href="http://paindemartin.blogspot.com/">Pain de Martin</a> - påpeger, er det altafgørende at kigge på dejen og ikke på tiden. Dejen skal vokse til dobbelt størrelse, hvilket kan tage et par timer på en varm sommerdag og fire timer eller mere på en kold vinterdag. Surdejens potens samt melets og vandets kvalitet er selvsagt også afgørende her. Så efter at have lært af denne fejl, må det næste skridt være, at udvikle min fornemmelse for dejens konsistens, så den hverken bliver for tynd og udsplattende, hvilket nemt resulterer i lave brød, eller for fast, hvilket giver tørre og kedelige brød - hvilket unægteligt er langt mere deprimerende end lave brød!<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJnLmxFbSQaDxcfd6a0B0lTrjXU6qoELIHHi0eRnevmOAQKtT1bF7ymK3tnd-MXWLmZSMzDOs5duGG84hC-4cBGyf04Dd3ehVNRNuXx_LgeBEQ-ym13FRX74P6oumrS3IeIKZ50ru4_rM/s1600/DSC_2543.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJnLmxFbSQaDxcfd6a0B0lTrjXU6qoELIHHi0eRnevmOAQKtT1bF7ymK3tnd-MXWLmZSMzDOs5duGG84hC-4cBGyf04Dd3ehVNRNuXx_LgeBEQ-ym13FRX74P6oumrS3IeIKZ50ru4_rM/s640/DSC_2543.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span class="Apple-style-span" style="font-style: italic;">Det lave brød i profil. Sejt og elastisk, og fint hævet, trods den begrænsede højde!</span></td></tr>
</tbody></table>
Og til læsere, der ligesom en af mine venner tænker (eller udbryder): ”Surdejsdagbog?? Hvor gammel er du indeni? 80??”, kan jeg takket være en svensk veninde meddele, at surdej er meget moderne blandt unge, stockholmske mænd! En trend der inden længe må komme til Danmark også, særligt taget i betragtning, hvor usandsynligt tilfredsstillende det er at se, hvordan mel og vand kan forvandles til noget så smukt som en levende, mælkesyreboblende og velduftende surdej.</div>
</div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
Jeg startede min surdej efter <a href="http://paindemartin.blogspot.com/2009/05/en-bra-borjan.html">anvisningen på Pain de Martin</a>. Det krævede tid og tålmodighed, men ikke meget arbejde. Og det samme gør sig gældende for hvedebrødet med rugsurdej, som jeg her bringer opskriften på.<br />
<br />
<span style="font-weight: bold;">Hvedebrød med rugsurdej</span><br />
<br />
1 brød<br />
<br />
Dag 1 – aften<br />
<br />
50 g rugsurdej<br />
2 dl vand<br />
100 g økologisk grahamsmel<br />
50 g økologisk rugmel<br />
<br />
Vand og surdej røres sammen og melet tilsættes. Røres hurtigt sammen til jævn grød og efterlades tildækket på køkkenbordet til næste morgen.<br />
<br />
Dag 2 – morgen<br />
<br />
Surdejen, der gerne skulle være luftig og mousse-agtig og omtrent dobbelt så stor som aftenen før<br />
2 dl lunkent vand<br />
350 g økologisk hvedemel<br />
10 g salt<br />
<br />
Vand og surdej røres sammen, salt opløses i blandingen og til sidst tilsættes melet ad flere omgange. Dejen æltes eller røres i skålen, cirka 10 minutter, til den er blød og elastisk og ligesom slipper skålen. Dejen hæver til dobbelt størrelse, sandsynligvis 3-4 timer, og hældes herefter ud på et meldrysset bord. Med hurtige og meldækkede hænder foldes dejens sider forsigtigt ind mod midten, så der formes et brød uden at luften slås ud af dejen. Efterhæver, igen til dobbelt størrelse - gerne i en grundigt meldrysset hævekurv – dette burde tage 1-2 timer. Imens opvarmes ovnen samt en bageplade eller bagesten til 250-275 grader. Dejen vendes forsigtigt ud af hævekurven og over på et stykke bagepapir, der tilsvarende forsigtigt trækkes over på den varme bageplade. Har man en bagesten, kan man eventuelt vende dejen direkte ud på den. En kop vand smides ind i bunden af ovnen og brødet bages 10 minutter ved høj temperatur, herefter sænkes temperaturen til 200 grader og brødet bages færdigt, cirka 25-30 minutter. Jeg anvender gerne et stegetermometer til at undersøge, om brødet er gennembagt – lyse brød er gennembagte ved 94-96 grader, mørke brød ved 98 grader. Og så gælder naturligvis reglen, at der ikke er noget værre end blegt hjemmebag!</div>
Karolinehttp://www.blogger.com/profile/01694375221993131036noreply@blogger.com1